Elektronik ingeniør til udvikling og test
PS4 A/S søger på vegne af SCANCON Encoders A/S en elektronik ingeniør til udvikling og test
PS4 A/S søger på vegne af SCANCON Encoders A/S en elektronik ingeniør til udvikling og test
Til vores kunde SCANCON Encoders A/S søger vi snarest en dygtig og engageret elektronik ingeniør til udviklingsafdelingen.
Du vil blive en del af et team på 5 personer af blandet elektronik og mekanik ingeniører, og der lægges stor vægt på samarbejde og sparring.
Hos SCANCON Encoders A/S arbejder man kontinuerligt på at udvikle innovative design inden for encoders. Som elektronik ingeniør er du med i hele processen fra designudvikling til produktion.
Kulturen i virksomheden er præget af høj faglighed. Der er en meget flad organisationsstruktur, og der lægges vægt på frihed under ansvar.
Ansvarsområder:
Du arbejder selvstændigt med udvikling af 1-2 projekter. Projekterne varierer fra mindre projekter af ca. 3 måneders varighed til større projekter over længere tid.
Primære ansvarsområder:
- Udvikling af Shaft encodere
- Udvikling af systemer relateret til Shaft encodere
- Involvering i alle aspekter af elektronik og mekanisk udvikling
- Certificering og validering
- EMI og EMC-test
- Fortsætte et projekt med en Hydraulic Power Supply
Der skal forventes 3-4 dages rejseaktivitet hver 3. måned, som kan være i hele verden.
Faglige kvalifikationer:
- Du er uddannet elektronik ingeniør og har minimum 5 års erfaring fra en udviklingsafdeling.
- Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
- Du er god til at håndtere flere udfordringer samtidig, og sætter en ære i at løse dine opgaver med stor fokus på kvalitet. Du trives med variationen og kan lide, når der er gang i meget på én gang.
- Du er positiv og trives med et højt aktivitetsniveau. Du kan lide at arbejde selvstændigt, men er også god til at samarbejde med resten af organisationen.
Derudover forventer vi, at du:
- Har minimum 5 års erfaring med udvikling af elektronik produkter inklusiv PCB layout
- Har erfaring med C-Programmering
- Har erfaring med EMC/EMI test af prototyper
- Har erfaring med kvalitetskontrol af procedurer
Personlige kvalifikationer:
- Imødekommende og gode samarbejdsevner
- God til at lytte og sætte sig ind i nye ting
- God til at arbejde selvstændigt med opgaverne og være selvkørende
- I stand til at drive egne projekter
Om SCANCON Encoders A/S
SCANCON Encoders A/S har fabrikeret roterende impulsgivere af høj kvalitet til industriel anvendelse i mere end 30 år.
SCANCON Encoders A/S producerer i dag impulsgivere til mange forskellige markeder, og i dag er leveringsprogrammet for impulsgivere et af de største på markedet.
SCANCON Encoders A/S aktiviteter er i dag næsten 100% baseret på impulsgivere. Den største del af produktionen eksporteres til det asiatiske, det europæiske og det amerikanske marked, hvor SCANCON Encoders A/S er repræsenteret af agenter og distributører. Desuden har SCANCON Encoders A/S et salgskontor i Shanghai.
Er du nysgerrig på at vide mere om SCANCON Encoders A/S kan du se mere her www.scancon.dk
Ansøgning:
Er du interesseret i stillingen, er du velkommen til at uploade din ansøgning og CV via linket i annoncen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner Maria Svane på telefon 6075 2741 eller partner Anne-Marie Rødbroe på tlf. 4026 0603.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder