Gå til hovedindhold
Jobbet "Elektriker til Fjernaflæsning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du viden inden for elektroniske komponenter i forbindelse med fjernaflæsning (FA20, FA40, MBUS samt CTS)?

HOFOR har i København installeret fjernaflæsning i omkring 11.000 større ejendomme. Fjernaflæsningen danner grundlag for vores energistyringsprogram ForsynOmeter. Som vores nye elektriker vil du sammen med dygtige kolleger løse opgaver i forbindelse med drift og vedligeholdelse af fjernaflæsningssystemet i HOFOR forsyningsområde.  
 
Du bliver en del af afdelingen Målerteknik, og dine primære opgaver bliver installation, afprøvning og idriftsættelse af fjernaflæsningsudstyr på HOFORs afregningsmålere i de københavnske ejendomme.  
Der er tale om et selvstændigt job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en afdeling med engagerede og dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø med en vægt på faglig sparring og en uformel omgangstone. 
 
Vi bygger nyt, renoverer og optimerer hele tiden vores forsyning, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet. Vi sætter pris på din faglige stolthed, og du vil bidrage til, at vi fortsat udvikler arbejdsopgaver og processer.  
 
Du er faglært elektriker med mod på udfordringer 
Vi forventer, at du har en uddannelse som faglært elektriker. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med arbejdsopgaver, lignende dem der er beskrevet i ovenstående jobbeskrivelse. 
 
Endvidere forventer vi at:  

  • Du er engageret, selvstændig, fleksibel og udviser stor grad af ansvarlighed  
  • Du har hænderne skruet rigtigt på og er god til at tilegne dig teknisk viden  
  • Du trives i et uformelt arbejdsmiljø 
  • Du har kendskab til almindelige IT-værktøjer på brugerniveau  
  • Du har kørekort til personbil, kategori B 

Da jobbet kan være fysisk krævende og indebærer opgaver i snævre og varme underjordiske bygværker, er det vigtigt, at der ikke er noget ved dit helbred, der er til hinder for, at du kan udføre sådanne opgaver.  
 
Klar til at ansøge? 
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Flemming Jensen på telefon 2795 4147.
 
Ansøgningsfristen er den 2. juni 2019. 
 
Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Opstart snarest muligt efter nærmere aftale. 
 
Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder