Jobbet "Elektriker, elinstallatør eller maskinmester til sap-opgaver inden for vedligehold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at sikre effektivt vedligehold af vores anlæg. Hvis du har en elteknisk baggrund og erfaring med vedligehold af elektrisk udstyr, er du måske vores nye kollega til opgaver med vedligehold af anlæg i eltransmissionsnettet. Vedligeholdet styres i vores SAP-system, og vores fokus er cirka 60% på drift, 20% på optimering af vedligeholdet ved brug af SAP og 20% på udvikling af SAP-processer m.m. Din nye arbejdsplads bliver afhængigt af din bopæl på vores hovedkontor i Fredericia eller kontoret i Ballerup.

Du arbejder med arbejdsoperationer, vedligeholdelsesplaner og målepunkter
Du bliver en del af afdelingen Asset Optimering, som med SAP som omdrejningspunkt har et væsentligt ansvar i forhold til drift og optimering af vedligeholdet. Afdelingen tæller 17 kolleger med teknisk og økonomisk baggrund. Sammen med 5-6 kolleger på tværs af flere afdelinger arbejder du med at sikre rettidigt vedligehold af vores anlæg, dvs. højspændingskomponenter samt alle støtteanlæggene og øvrige installationer omkring vores transmissionsanlæg. Vedligeholdet styres gennem SAP, og der udsendes arbejdsordrer til eksterne entreprenører, som udfører det beskrevne arbejde. Det specifikke vedligehold på hver komponent styres af vedligeholdelsesplaner og arbejdsoperationer.

Vi arbejder med anlæggene i en fast struktur, der sikrer, at anlæg dokumenteres på en ensartet måde, ligesom vi arbejder med et mix af tids- og tilstandsstyret vedligehold - og er på en rejse mod differentieret vedligehold og predictive maintenance. Samtidig er vi i en overgang fra SAP/R3 til SAP/S4 Hana, hvilket giver os en række nye muligheder for at optimere vedligeholdet på anlæggene.

Som vores nye kollega får du mange berøringsflader, når du på tværs af afdelinger skaber løsninger i samarbejde med kolleger. Du kan samtidig se frem til at blive del af et stærkt fagmiljø, hvor der er en meget stor viden om vores anlæg og en høj grad af ansvarlighed,” fortæller afdelingsleder Lars Wedege.

Glæd dig til et job, hvor du både får stor faglig dybde og bredde i arbejdsopgaverne. Din arbejdsdag foregår primært i SAP, hvor du arbejder med arbejdsoperationer, vedligeholdelsesplaner og målepunkter i forbindelse med optimering af vedligeholdet som følge af komponentstrategier og predictive maintenence-projekter. Du vil desuden modtage driftsrelaterede forespørgsler og opgaver via vores SAP-indbakke, som du enten løser alene eller med hjælp fra gode kolleger.

Erfaring med vedligehold af elektrisk udstyr gennem et større erp-system
Du er sandsynligvis uddannet elektriker, elinstallatør eller maskinmester, men det vigtigste er din erfaring med at styre vedligehold af elektrisk udstyr gennem SAP eller tilsvarende store ERP-systemer. Samtidig er det et krav, at du har relevant elteknisk viden og erfaring. Det er en fordel men ikke et krav, at du har erfa-ring med SAP PM-modulet eller højspændingserfaring på system- eller komponentniveau.

På det personlige plan kan du arbejde selvstændigt med opgaverne, ligesom du har viljen til at sætte dig ind i, hvordan og hvorfor vi vedligeholder, som vi gør. Derfor er det vigtigt, at du evner at drifte vedligeholdet, men også kan optimere det gennem bedre processer, rapporter osv. Samtidig lægger du vægt på at udøve godt kollegaskab både i afdelingen og udadtil. Det betyder, at du er positiv og venlig, men også bevidst om, at dine kerneopgaver først og fremmest skal løses. Endeligt falder det dig naturligt at byde aktivt ind med din indsigt og erfaring på en konstruktiv måde.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 10. februar 2019. Vi forventer at holde samtaler 22. februar 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kon-takte afdelingsleder Lars Wedege på telefon 5196 1101. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder