Jobbet "Elastic specialist til videreudvikling og drift af elastic baseret log løsning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at drifte og videreudvikle på en central service for logning og monitorering i en stor organisation? Har du erfaring med eller interesse i teknologier som: Elastic Stack, Ansible, Terraform, Git og Docker? Så er du måske den kollega vi søger som Elastic specialist i Udviklings- og Forenklingsstyrelsens DevOps-afdeling.

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er vi med til at sætte en ny retning for agil udvikling af offentlig IT med hurtigere leverancer i høj kvalitet. I DevOps-afdelingen understøtter vi udviklingsprojekter for at sikre de bedste IT-løsninger for de danske skattesystemer. Det gør vi ved at levere en state-of-the-art CI/CD pipeline og afviklingsplatform, samt ved at yde hjælp og rådgivning ift. DevOps metoder og værktøjer. Vi er en IT Afdeling på ca. 170 teknisk orienterede personer, så viden og evnen til at hjælpe er bred og stor.

Din funktion i DevOps-afdelingen
Du vil blive en del af et team som består af 7 kollegaer, der både er erfarne og nyuddannede DevOps engineers og IT-udviklere. Derudover vil du være i kontakt med arkitekter, infrastruktur-, netværks-, og sikkerhedsspecialister.

Teamet står for den daglige udvikling og vedligeholdelse af vores logning- og monitoreringsløsninger. Dette indebærer bl.a. at vi finder nye features til løsningen og hærder det eksisterende efter gældende eller ændrede sikkerhedskrav, samt kontinuerligt sikrer at løsningen lever op til udviklingsprojekternes behov.

I rollen vil der også være en løbende dialog med projekternes udviklere omkring udfordringer og deres ønsker til værktøjskæden.

Dine kompetencer og erfaring
Vi ser gerne, at du kan formulere dig flydende på enten dansk eller engelsk i henholdsvis skrift og tale. Vi ser gerne at du:

  • Har erfaring med Linux server administration
  • Har erfaring med løsninger til logning og monitorering
  • Er god til kommunikation og samarbejde
  • Trives i et dynamisk miljø
  • Er god til behovsafklaring og kan stille de rigtige spørgsmål

…Eller har mod på at blive skarpere indenfor ovenstående

Derudover er det en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med:

  • Elastic Stack
  • Github
  • Ansible
  • Terraform
  • Docker
  • Azure

Det vi tilbyder
Du kan se frem til varierende og udfordrende arbejdsopgaver samtidig med, at der er gode muligheder for læring og kompetenceudvikling. Der er en god balance mellem fritid og arbejde. Vi har det sjovt når vi går på arbejde og har fokus på den sunde travlhed, med en velfungerende personaleforening, et spændende udvalg af klubber og aktiviteter og sociale arrangementer, udover de events vi selv arrangerer i DevOps-afdelingen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 14. august 2022. Spørgsmål besvares gerne af Ziggy Gudnason på ziggy@ufst.dk. Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Vi indkalder til 1. samtaler løbende.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du ansættes i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Osvald Helmuts vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder