Jobbet "El- og instrumenteringsingeniør (E&I) til grønne gas-projekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores kontor i Ballerup og hjemme.

Fokus på udvikling og drift af gasanlæg
Du bliver en del af Engineering-afdelingen i vores selskab Gastransmission, hvor vi pt sidder 16 kollegaer med solide fagligheder indenfor blandt andet mekanik, rørledninger el, instrumentering, emissioner, asset management mm. Vores ansvar er at sikre, at vi får de rette nye teknologier til rådighed og er i stand til at udbygge og tilpasse gastransmissions-systemet med den hastighed som den grønne omstilling kræver.

Du arbejder på at skabe et godt samarbejde med driftspersonalet, så I løser opgaverne i fællesskab.   

Dine konkrete opgaver dækker blandt andet over:

  • Bringe din el-faglighed i spil i samarbejde med dine E&I-ingeniørkollegaer
  • Optimere, udvikle og drifte det eksisterende transmissionsnet, herunder deltage i det løbende vedligehold (bidrage med arbejdet med katodisk beskyttelse, ATEX-zoner m.v.)
  • Vedligeholde og opdatere manualer og specifikationer i vores designgrundlag
  • Deltage i projekter og sikre at nye anlæg bliver designet og etableret korrekt efter Energinets krav og specifikationer
  • Eventuelt faglig ansvarlig (KLS-A) på sigt

Der vil forekomme cirka 10-20 rejsedage om året i forbindelse med jobbet.

Kvalifikationer
Du har erfaring med elektrisk ingeniørarbejde og er vant til at arbejde med normer, standarder og direktiver indenfor E&I og ATEX. Du er passioneret omkring din faglighed og sætter pris på også at komme ud i driften og bringe andre fagligheder ind i dit arbejde.

Det kan også være du er nyuddannet og har lyst til at arbejde målrettet med elektrisk ingeniørarbejde. Kommer du som nyuddannet, laver vi en god plan for din løbende udvikling til at kunne blive fuldt selvkørende. 

Som person er du god til at samarbejde - også på tværs af organisationen. Du har en positiv og løsningsorienteret indstilling til opgaver og motiveres af at tage ansvar og træffe beslutninger. Du er skriftligt og mundtligt velformuleret på både dansk og engelsk.

Ansøgning og kontakt
Bemærk at vi kun har brug for dit opdaterede CV, som du kan sende til os via linket ”ansøg”. Vi forventer at holde samtaler slut oktober/start november (1. samtale online og 2. samtale i Ballerup), hvorfor du også først får en endelig respons fra os i samme tidsperiode. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Aaron Petersen DiBona på telefon 51 38 06 96. 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.