Udover at være en værdsat kollega og faglig kapacitet i industriafdelingen, bliver du en del af et stort fagligt netværk af elektroingeniører og teknikere m.m. i Rambøll, hvor vidensdeling er nøglen til din udvikling.

Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Dit job som installatør/ingeniør
Som ansat i Rambøll kommer du til at arbejde på flere komplekse elinstallations- og automationsprojekter.

Sammen med dygtige kolleger forventer vi, at du tager ansvar for at løse og udvikle vores løsninger til vores kunder. Opgaverne er afvekslende og udfordrende og løses i et uformelt arbejdsmiljø, hvor performance, ansvar og kundefokus er centrale elementer i vores daglige arbejde.

Med din tekniske knowhow og ekspertise inden for elektroteknik og automation på industrielle projekter vil du fortsætte og udvide Rambølls tradition for at levere innovative og solide projekter.

Alt efter dine præferencer kan du enten blive placeret på Rambølls kontor i Ørestad, eller Aarhus.

Dig og dine kompetencer
Du er åben over for nye ideer og udadvendt i dit forhold til kolleger og kunder. Du er empatisk, og du skaber gode samarbejdsbetingelser ved at levere projekter af høj faglig kvalitet og inden for deadline.

Med din erfaring og tekniske indsigt er du i stand til at argumentere for specifikke tekniske løsninger. Det betyder, at du er på pletten i din kommunikation med alle, du møder, og du nyder at dele din viden med kolleger på alle niveauer. Som en del af en virksomhed og afdeling med mange kloge hoveder, vil du opleve at nysgerrighed efter at lære nye værktøjer og arbejdsmetoder er nøglen til succes.

Dine primære opgaver til en start vil være design af styretavler mellem og højspændingsanlæg i Caddy ++/SEE Electrical. Hvis det bliver aktuelt, vil du modtage den nødvendige oplæring i disse opgaver ved sidemandsoplæring.

I projektfaserne vil du bl.a. have kontakten til tavlebygger for at sikre at tavler bliver udført korrekt. Du vil få mulighed til at deltage i testforløb og idriftsættelse, så der er rig mulighed for at være med i alle opgaver undervejs i den samlede proces.

På et mere professionelt plan forestiller vi os, at du:

  • Er el-installatør, stærkstrømstekniker, automationsteknolog eller måske noget helt andet.
  • En baggrund som konstruktør inden for styre- og effekttavler til proces og automation kan også være en indgangsvinkel. Uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste, men derimod lysten til at sikre kunderne får og har en fyldestgørende dokumentation med et højt kvalitetsniveau
  • Har arbejdet med og udarbejdet dokumentation på forskellige niveauer indenfor hovedforsyningsanlæg, MCC- tavler, PLC styringer for procesanlæg til oversigtstegninger og planer
  • Har en vis erfaring indenfor software som SEE Electrical (Caddy ++), Autocad
  • Har erfaring med dimensionering af el- og maskininstallationer
  • Har erfaring fra større industriprojekter
  • Behersker dansk i skrift og tale
  • Kender til de danske love og standarder inden for elinstallationer og elektrisk materiel på maskiner.

Det vil være en fordel med generel erfaring inden for:

  • Mellem- og højspændingsdistribution.
  • Detaljeret konstruktion af effekt og styretavler.

Det vil desuden være en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har tidligere erfaring fra internationale projekter, og at du er fortrolig med det engelske sprog.

Rambøll i Danmark
Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 16.000 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.600 kollegaer, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Wolgast på +45 5161 8894 eller på hkw@ramboll.dk eller team lead Lars Welling på +45 5161 6372 eller på law@ramboll.dk på

Send os din ansøgning via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på knappen ”Ansøg”.

Vi behandler ansøgninger og indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende os dit CV og din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.