Jobbet "El-ingeniør/maskinmester til udvikling og optimering af vedligehold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at udvikle og optimere aktiviteter i tilknytning til det danske elnet. Med fokus på hjælpeudstyr i højspændingsstationer får du afgørende indflydelse på, hvordan fremtidens vedligehold og dets optimering skal udføres. Som vores nye kollega i afdelingen Asset Optimering bliver du en del af et udviklingsorienteret team med fokus på ansvarlighed og samarbejde. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia eller på vores kontor i Ballerup.

Tilstandsbaseret vedligehold og optimal udskiftning
Energinet ejer, driver og vedligeholder alle højspændingsanlæg over 100 kV i Danmark. I disse anlæg er der en del hjælpeudstyr i form af forskelligt elektronisk udstyr så som ventilationsanlæg, styringsanlæg og it-systemer for dataopsamling. Trenden er, at andelen af disse løsninger stiger væsentligt i fremtiden, og derfor har vi brug for optimering - også på det strategiske niveau.

Et vigtigt fokusområde er tilstandsbaseret vedligehold, og med en central rolle i afdelingen sikrer du, at data fra højspændingsanlæggene kommer til at indgå i lifecycle cost for komponenterne. Data som fortæller noget om komponenternes tekniske tilstand og som på linje med andre driftsmæssige data omkring komponenterne, kommer til at indgå i ambitionen om at have ”Predictive Maintenance”. Med din erfaring inden for projektledelse driver og eksekverer du varierende opgaver i tæt samarbejde med kolleger med forskellig faglig og teknisk baggrund. Teamet har en bred snitflade i organisationen, og du vil derfor indgå i tværgående samarbejde med dine øvrige kolleger i Energinet. Der vil samtidig være opgaver, som kræver, at du også formår at arbejde selvstændigt. Jobbet indebærer desuden gentagne arbejdsopgaver, så det er en forudsætning, at du også trives med denne type opgaver.

Glæd dig til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger i en rolle med stærke tekniske snitflader. Samtidig bliver du en del af en organisation, som har stort fokus på faglig sparring samt medarbejdernes udvikling og trivsel.

Struktureret og teknisk profil med blik for nye muligheder
Du er sandsynligvis uddannet el-ingeniør eller maskinmester. Eventuelt er du uddannet el-installatør eller har en lignende teknisk uddannelse med både teoretisk og praktisk erfaring. Du har gerne erfaring med fx egenforsyning, it-udstyr, hjælpeudstyr eller lignende og kan forholde dig til vedligehold af tekniske anlæg på både praktisk, taktisk og strategisk niveau. Da specifikationer og standarder ofte er på engelsk, er det en forudsætning, at du behersker engelsk både mundligt og skriftligt. Praktisk erfaring med at anvende standarder og manualer vil være en fordel, men er ikke et krav.

Som person er du struktureret og god til at prioritere opgaver i en travl hverdag. Du bidrager gerne med ideer til udvikling, optimering og standardisering af vedligehold og processer - og evner at se muligheder frem for begrænsninger. I Energinet er vi stolte af vores åbne og uformelle miljø, så det er vigtigt, at du trives med mange mennesker omkring dig.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "Ansøg", så vi har den senest 4. februar 2018. Bemærk at samtaler finder sted på vores hovedkontor i Fredericia torsdag den 8. februar 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Wedege på telefon 5196 1101 eller leveranceansvarlig gruppeleder Rasmus P. Andersen på telefon 2333 8806. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder