Jobbet "El-ingeniør/installatør søges til Esbjerg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

En spændende hverdag med afveksling i arbejdsopgaver
Opgaverne favner over en meget bred vifte af installationstekniske opgaver på tværs af ISC’s ydelsesområder. Du kommer både til at arbejde med detaljerede løsninger til ATEX-elinstallationer på havbaserede anlæg indenfor olie og gas samt mere traditionelle byggeprojekter på land. Vores projektportefølje omkring vedvarende vindenergi og PtX er i hastig udvikling og en stor del af arbejdet vil centrere sig om disse områder.

Både indenfor vindenergi og PtX spænder opgaverne over hele verden, mens arbejdet indenfor olie og gas og bygningsområdet primært foregår indenfor den danske grænse.

Arbejdet er projektorienteret og involverer tæt samarbejde internt, på tværs af alle discipliner, samt eksternt med kunder og partnere. Du får mulighed for at være med i alle projektets faser, ønsker du at få projektlederansvar for forskellige typer og størrelse af projekter, er dette en mulighed.

Du bliver en del af ISC’s El- & instrumenteringsafdeling i Esbjerg og kommer til at referere til disciplinlederen, Kim Bork, på området. Afdelingen består af 11 medarbejdere der sidder i Esbjerg, samt yderligere 2 medarbejdere som er placeret i installationsgruppen på Østerbro i København.

Stillingen byder på afveksling i arbejdsopgaver der primært består i følgende:

  • Projektering af en bred vifte af elinstallationer

  • Afklaring af tekniske løsninger i samarbejde med kunden

  • Projekt- og fagprojektledelse

  • Beregninger på elinstallationer såsom spændingsfald, kortslutning og lysberegninger etc.

Der kan forekomme enkelte rejsedage i løbet af et år.

Dine kvalifikationer
Du trives med projektorienteret arbejde og har evnen til at skabe overblik over forskellige opgaver med varierende deadlines, samt sikre fremdriften på de tværfaglige opgaver. Derudover er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og forstår værdien af at arbejde tæt sammen som et team, hvor man sammen er med til at skabe de gode resultater.

Vi forventer, at du er uddannet el-ingeniør eller el-installatør, gerne med praktisk erfaring som elektriker. Men hvis du er maskinmester med El-erfaring, hører vi også meget gerne fra dig.

Desuden kommer du højt på ansøgningslisten, hvis du kan sætte kryds ud for følgende:

  • Minimum 5 års erfaring indenfor området

  • Erfaring med REVIT eller andre 3D værktøjer

  • Kendskab til opbygning af modeller og beregning indenfor spændingsfald, kortslutning og belysning etc.

  • Gode formuleringsevner i skrift og tale på både dansk og engelsk

  • Kan tage initiativ og formår at arbejde selvstændigt med flere projekter ad gangen

Tryg arbejdsplads med højt til loftet
Udover vores høje faglighed, som vi er anerkendt for i branchen, vil vi gerne fremhæve vores uformelle omgangstone og korte beslutningsveje. Du vil opleve at der forventes noget af dig, men at vi løfter i flok. Du vil få en bred kontaktflade i organisationen, så der vil være rig mulighed for faglig sparring.

Hos ISC får du en fantastisk mulighed for at fordybe dig i spændende projekter samt at videreudvikle dine kompetencer inden for projektering. Vi stræber efter at alle har det godt, og at der bliver lyttet til den enkeltes behov og ønsker, så alle har de bedste forudsætninger for at udvikle deres faglige og personlige kunnen.

Derudover kan du se frem til:

  • En centralt beliggende arbejdsplads i Esbjerg, med fitnesslokale på lokationen 

  • Gode muligheder for faglig udvikling indenfor alle projektets faser

  • Flekstidsordning

  • Firmapensionsordning

  • Frokostordning

  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke

  • Løn efter kvalifikationer.

Du bliver en del af en ingeniørvirksomhed i rivende udvikling
Du bliver en del af en familieejet ingeniørvirksomhed som hver dag hjælper kunder gennem innovativt og nytænkende ingeniørarbejde. Vores unikke og faglige kompetencer som ingeniører, gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie og gas, byggeri, industri samt infrastruktur. Med afdelinger i alle dele af landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi oplever en stærk stigning i antallet af opgaver og derfor har vi brug for dig!

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat. Ansøgningsfristen er den 3. april 2023.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.