Jobbet "El-ingeniør til Danmarks mest spændende drikkevandsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du have tillid, frihed, super opgaver og de bedste kolleger?
Er du lige så vild med at projektere elinstallationer og tavleanlæg som os?
Og leder du efter et job, hvor du får mulighed for at udfolde hele paletten af dine evner?

Så har du muligheden lige her hos os og sammen med os.

Vi har mange omfattende og komplekse vandværksprojekter, herunder Danmarks største vandværker i hovedstadsområdet, hvor fremtidssikrede og velfungerende tavle- og elanlæg er en væsentlig faktor for succes.

Du vil indgå i vandafdelingen, hvor du får knap 45 meget dedikerede og kompetente kolleger. Her bliver du en del af vores meget stærke el-team på otte medarbejdere med base på Gladsaxevej i Søborg, men med kontakt til kollegaer på de øvrige kontorer i Danmark. Tre af dine teamkollegaer er elektrikere, der udfører reparations- og udskiftningsopgaver på de danske vandværker. Du vil kunne regne med sparring, støtte og videndeling fra dine kollegaer, hver gang du har brug for det. 

Alle vores projekter løses i et stærkt tværfaglig miljø, hvor du vil arbejde tæt sammen med fagligt dygtige kollegaer indenfor bl.a. maskin, proces, bygge- og anlæg samt ikke mindst el og Automation/SRO. Du vil komme til at arbejde både med etablering af nye tavle- og el-installationer, men også med udvidelser og optimering af eksisterende anlæg.  

Dine primære opgaver vil være:

  • Design og projektering af tavleanlæg og el-installationer, herunder instrumentering, frekvensomformere mm.
  • Dimensionering af tavler og kabler ved brug af f.eks. PCSchematic og CableDim
  • Tilsyn, test, indkøring og aflevering inkl. tilhørende dokumentation, herunder CE-mærkning
  • Specifikation og indkøb af udstyr og komponenter
  • Udarbejdelse af tilbud og prisoverslag 
  • Udarbejdelse af udbudsmaterialer og tilbudsevaluering mv.
  • Dialog og forhandling med kunder og entreprenører/leverandører 
  • Fejlfinding og trouble shooting - Nogle gange med skruetrækkeren i hånden
  • Entreprisestyring med ansvar for projektopfølgning, teknisk og økonomisk

Men er der nogle opgaver, du særligt er god til, går op i og dyrker? Lad os snakke om det og lægge kabalen sammen.

Du har kommerciel indsigt og sans for en god forretning til gavn for os og kunden
Du er el-ingeniør, alternativt installatør og du har minimum 3 års erfaring med projektering af elinstallationer og tavleanlæg til maskin-/procesanlæg. Du er rutineret bruger af PCSchematic og er godt inde i DS/HD 60364-serien samt Maskinsikkerhed - Elektrisk materiel på maskiner DS//EN 60204-1. Du er velformuleret på dansk i både skrift og tale og har kørekort. Kender du ikke allerede til vandbehandling og -forsyning, er du klar til en stejl læringskurve.

Du trives i en udadvendt rolle, hvor du med en stor grad frihed er i tæt dialog med kunderne, og med din diplomatiske sans kan du skabe og udvikle gode relationer. Du kan samtidig forklare en teknisk udfordring og dine løsningsforslag på en måde, så også ikke-ingeniører forstår det, både skriftligt og mundtligt. Du kan også finde balancen mellem den rette kvalitet og detaljegrad i dit arbejde, så du bevarer overblikket og er proaktiv i din planlægning. Derudover er du selvfølgelig vant til at tage ansvar for dine opgaver, arbejde selvstændigt, men stadig være en god holdspiller samt  levere som aftalt – også hvis det en gang imellem kræver lidt ekstra.

Hvad tilbyder vi dig i Krüger?
Fundamentet i vores forretning er bæredygtighed. Vi har i vores forretning et klart fokus på drikkevandssikkerhed og videregående vandbehandling. Det bidrager direkte til Verdensmål nr. 6, der handler om at sikre, at alle har adgang til rent vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Dit hverdagsarbejde bidrager derved til et højere formål. Hos os er det ikke noget nyt, vi har gjort det i årevis. 

I Krüger bliver du en del af Danmarks førende virksomhed på vandområdet. Med brug af de nyeste teknologier arbejder vi med alle typer af opgaver og projekter som både rådgiver, entreprenør og leverandør. Du får derfor mulighed for at arbejde på både store og mindre, men absolut de mest spændende projekter i Danmark. Du vil blive mødt med tillid og stor frihed til at sætte dit personlige præg på løsningerne – i en virksomhed, som ganske enkelt er en fantastisk arbejdsplads og hvor trivsel og arbejdsglæde er en helt naturlig del af hverdagen.

Da vi er en del af den globale miljøkoncern Veolia, kommer du også til at have dialog med vores udenlandske kolleger og evt. få mulighed for at deltage i internationale projekter. Det giver dig også masser af muligheder for at forfølge en international karriere, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til det. 

Vi har stor fokus på din trivsel og vil gerne gøre vores til, at du er glad for at komme på arbejde. Vi er sammen om mange arrangementer: grill, weekendture arrangeret af vores personaleforening, fredagsbar og andre sjove og uhøjtidelige events uanset hvilket sprog der tales.

Du får gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling i et miljø hvor videndeling, inddragelse og samarbejde er nøgleordene for vores succes. Du får rigtig meget selvstændighed og ansvar i en stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø i en international virksomhed, hvor vi sikrer vores medarbejdere den fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv med privatlivet.

Og naturligvis tilbyder vi fleksible og attraktive lønpakker, medarbejdergoder, efteruddannelse, pensionsordning og behandlingsforsikring.

Kontakt  og ansøgning
Har du lyst til at komme med på Krügerholdet? Ansøg online senest søndag den 29. maj 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Ebbe Laursen på 2616 2093 eller El-teamleder, Lars Meibom på 2616 4390. 

Vi ser frem til din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.