Jobbet "El-ingeniør / El-installatør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dansk Energi Management & Esbensen søger El-ingeniør, med passion for bæredygtige og energieffektive løsninger

Er du dynamisk, ambitiøs og resultatorienteret, og brænder du for at arbejde med tekniske installationer?
Så er du måske vores nye kollega!

Hos Dansk Energi Management & Esbensen arbejder vi med energirelaterede serviceydelser som konsulenter i Danmark og internationalt. Vi arbejder primært med energi, og vores grundtanke er, at alle vores tiltag skal baseres på bæredygtighed.

Arbejd med dine fagligheder i alle byggeriets faser - fra idé til commissioning
Som El-ingeniør ved Dansk Energi Management & Esbensen A/S får du mulighed for at være med i alle projektets faser, lige fra de første idéer i konkurrencefasen til afleveringen af det endelig byggeri. Du vil få mulighed for projektlederansvar for forskellige typer og størrelser af opgaver, og du kommer til at arbejde på tværs af flere projekter.

Der er tale om en afvekslende og udfordrende stilling med stor kontaktflade til bygherrer, entreprenører og arkitekter, og det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og har gode kommunikationsevner.

Du skal medvirke til gennemførelse af projekter inden for både traditionelt og bæredygtigt byggeri, med opgaver indenfor bl.a. projektering af el-installationer, belysningsanlæg, automatik og styring, energioptimering, ESCO mv. Endvidere vil der være mulighed for at arbejde med vedvarende energi (PV).
Det vil desuden være en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til AutoCAD/Revit.

Stærk team-player med el-teknisk viden
Vi forestiller os, at du er uddannet El-ingeniør eller El-installatør, gerne med erfaring fra rådgiver-branchen. Du har generelt en bredt funderet teknisk viden, og du besidder gerne viden om flere fagområder indenfor el-installationer. Du brænder for projektering, er struktureret i din tilgang og derudover er du fortrolig med koordinering og tværfagligt samarbejde.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Projektering af el-installationer i byggeprojekter, herunder:
    • Kraftinstallationer
    • Svagstrømsinstallationer
    • Belysningsanlæg
    • Sikringsanlæg
    • Automatik og styring
  • Korrespondance med entreprenører, arkitekter, myndigheder mm.
  • Fagtilsyn, mangelgennemgang og aflevering

Hvem er du?
Vi leder efter en profil, der har en proaktiv og holistisk tilgang til opgaverne og som er resultatorienteret. Og vi forventer, at du:

  • Kan arbejde på tværs af teams og opgaver
  • Arbejder selvstændigt, er åben, positiv og en udpræget teamplayer
  • Er i stand til at prioritere og holde fokus
  • Har overblik, selv i pressede perioder
  • Har et godt humør
  • Behersker Dansk i tale og skrift

Vi tilbyder:

  • En spændende og udviklende stilling i en virksomhed, hvor du kommer til at dele din dagligdag med imødekommende, engagerede og løsningsorienterede kollegaer
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Løn og vilkår, der svarer til de stillede krav og dine kvalifikationer
  • En stilling i et firma med stor faglig spændvidde og international orientering 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Indkomne ansøgninger behandles løbende - send din ansøgning med det samme, så du sikrer dig, at du kommer i betragtning.

Arbejdssted: Aarhus

Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning samt CV via "ansøg" linket. 

Ansøgningen bedes mærket med ”El-ingeniør” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores vicedirektør Peter Juhl Thorseng på tlf. 5151 1474.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder