Gå til hovedindhold
Jobbet "El-ingeniør, Byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som førende rådgivningsvirksomhed skaber COWI værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter installationstekniske løsninger i vores byggeprojekter. Derfor søger vi en el-ingeniør/el-installatør til vores installationssektion i vores division for Byggeri, Aalborg – vil du være en del af vores fagligt stærke projekteringsteam?

I vores division for Byggeri beskæftiger vi cirka 500 personer, hvoraf vi er mere end 45 dedikerede medarbejdere i vores Aalborg-afdeling. Du vil blive en del af et stærkt fagligt team og referere til sektionslederen for installationer i Byggeri, Aalborg.

Vi er beskæftigede med danske og internationale byggeprojekter. Vi arbejder  bl.a. med installationer inden for sygehusbyggeri, laboratoriebyggeri, kulturbyggeri, kontorbyggeri samt boliger. Du vil være en væsentlig del af teamet og din faglighed og personlighed vil bidrage til at løfte området.

Kvalitet i rådgivning og projektering
Du har en baggrund som el-ingeniør eller el-installatør og er generelt fagligt velfunderet på dette område. Du har 2-10 års erfaring inden for området og har kendskab til 3D-projektering og Revit. Det er et plus, at du har en fleksibel tilgang til faget og et godt kendskab til afdelingens øvrige discipliner som vvs, konstruktioner og brand.

Dine daglige opgaver vil omfatte projektering, udbud og tilsyn i forbindelse med alle typer elinstallationer (stærkstrøm, svagstrøm, IT, sikring, m.m.). Endvidere vil opgaver med teknisk bygherrerådgivning blive en del af din dagligdag. Du kommer til at arbejde på projekter i tæt samarbejde med erfarne ingeniører, som du kan sparre med.

En stor del af projekteringen foregår sædvanligvis i 3D og i samarbejde med kolleger i Indien. Nogle af vore projekter foregår ligeledes på tværs af geografiske skel i samarbejde med kolleger i andre dele af verden. Gode kompetencer inden for kommunikation og samarbejde på tværs af fag og geografi vil således være nødvendige.

Har du herudover kendskab til nogle af vores byggeriområder, vil det være en fordel, men ikke et krav.

Kompetent og faglig velfunderet
Du har lyst til at vedligeholde/skabe gode relationer til kunder samt skabe interne relationer, der understøtter forretningens udvikling og samarbejde på tværs af COWI.

Herudover forventes følgende:

  • Du er udadvendt og trives i en travl hverdag
  • Du lægger vægt på samarbejde, er kvalitetsbevidst og formår at bevare det store overblik
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at planlægge, styre og afslutte dine opgaver
  • Du har god energi og respekt for andre
  • Du er stærkt funderet i dansk og engelsk på både skrift og i tale
  • Du har erfaring med eller lyst til projektledelse.

COWI Som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, frihed, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Med vores stærke interne netværk med specialister indenfor alle afkroge af byggeri, bliver vi betragtet som en god partner for vores kunder.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold og fleksible personalegoder.

Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

René Aaholm
Sektionsleder, Byggeri Nord
Tlf: 5640 7756

Vi ser frem til at modtage dit cv og din ansøgning, senest mandag, d. 21. januar 2019. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder