El-ingeniør/el-installtør søges til større ingeniør- og arkitektvirksomhed

Vi oplever stor efterspørgsel efter vores fagtekniske ydelser og søger en el-ingeniør/installatør, der forstår at sætte fokus på bæredygtighed.

Kunne du tænke dig både at bruge og udvikle din tekniske viden inden for el og være med i et tværfagligt team, der i den grad sætter dagsordenen inden for nybyggeri og renovering, så er du med sikkerhed et godt match til dette job.

Faglige kompetencer

  • Mindst 5-10 års erfaring med projektering af nybyg og/eller renoveringopgaver
  • Du har en uddannelse som el-ingeniør, el-installatør eller tilsvarende
  • God økonomisk forståelse i forhold til budgetlægning og projektering
  • Du har nemt ved at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Du arbejder godt både selvstændigt og på tværs af fagligheder
  • Sprog: Dansk på modermålsniveau

Opgaver

  • Projektering og løsninger inden for el-området i forbindelse med større byggeprojekter: - nybyggeri og renovering af boliger, skoler, hoteller og erhverv
  • El-rådgivning både internt og eksternt med entreprenør og bygherre
  • Mulighed for projektledelse af el- samt tværfaglige projekter
  • Kontakt til bygherre, myndigheder og entreprenører
  • Samarbejde på tværs af faglighed
  • Kvalitetssikring
  • Bidrage til at skabe bæredygtigt byggeri
  • Sparring og hjælp til nye kollegaer

Vi tilbyder
En stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed med høj faglighed og fokus på grøn omstilling både internt og for vores bygherre.
AI har en flad struktur og en sund arbejdsbalance. Vi hjælper hinanden i vores tværfaglige samarbejde og har fokus på medarbejderudvikling.
Kontorplads på Refshaleøen med frokostordning, fredagsbar, studietur og klubber, der tæller alt fra vinter-/sommerbadning, fodbold, kajak, badminton, løbeklub osv.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer
Hvis ovenstående har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning samt CV via "Ansøg" knappen. 

Om AI Arkitekter & Ingeniører
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv.
Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.
Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end én vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartnere.

For uddybende information, kontakt Hilda Shnof på hsh@ing.dk

Der er ansøgningsfrist den 22. aug. 2022, vi afholder løbende samtaler.