Jobbet "El-formand" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til vores el-afdeling, som i dag beskæftiger godt 40 engagerede medarbejdere, søger vi nye kollegaer, da vi er i gang med at optimere afdelingens måde at arbejde på. Vi skal i fremtiden have mere fokus på stabil drift med høj oppetid gennem vedligehold og optimering. Her vil du arbejde med et team af industrielektrikere og lærlinge, der dagligt holder tre fabrikker kørende. 

Vi tilbyder et spændende og varieret job, hvor du har stor indflydelse på dine egne opgaver. Du kommer til at arbejde i en afdeling med engagerede og erfarne kollegaer i et uformelt og humørfyldt miljø. Vi har personalegoder med blandt andet sundhedssikring, fitnessordning og andre klubaktiviteter.

Det er en 37 timers dagholdsstilling, hvor arbejdstiden som udgangspunkt er mandag til torsdag kl. 7.00 - 15.00 og fredag kl. 7.00 - 14.30

Jobbet

  • tænker ”sikkerhed først”
  • administrere forhold omkring medarbejderne
  • opgave/ressource planlægning
  • samarbejde med forskellige interessenter såsom kunder og kollegaer
  • fejlsøgning på procesanlæg
  • systematisk vedligehold
  • programmering af instrumenter og tilsvarende
  • tegningsforståelse
  • projektarbejder
  • forefaldende el-arbejde i mindre omfang
  • registrering af afvigelser i vedligeholdelsesdatabase
  • sørge for optimalt informationsniveau til ledelse og andre interessenter

Du

  • brænder for at kunne styre opgaver og kan have mange ”bolde i luften”
  • har en praktisk tilgang til problemløsning
  • forstår at inddrage medarbejderne i dit team
  • er vedholdende, handlekraftig, beslutsom og ikke bange for udfordringer

Kvalifikation
Gerne erfaring med ledelse, men ikke et krav. Du er uddannet elektriker, industrielektriker, automatikmekaniker eller tilsvarende. Erfaring fra lignende stilling er en fordel. Du kan fejlfinde og vedligeholde procesanlæg på alle niveauer. Du har forståelse for kalibrerings principper og har et godt kendskab til styrings- og reguleringstekniker, du har viden om arbejde med forebyggende el-vedligehold på større procesanlæg. Kendskab til Siemens PLC, Danfoss VLT og SattLine er en fordel. Af kvalitets- og sikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt, at du taler og skriver dansk.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Jens Hamann Jensen på telefon 2544 5696, hvis du vil høre mere om stillingen.

Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning vedlagt relevante eksamensbeviser og eventuelle referencer senest den 17. juni 2018. Det er en fordel at sende ansøgningen så hurtigt som muligt, da vi vil indkalde til samtaler løbende. Vi skal modtage din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside www.topsoe.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder