Jobbet "El fagansvarlig til koordination af el opgaver" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til vores fabrik i Avedøre, der er en af verdens største og mest avancerede fermenteringsfabriker inden for kulturproduktion, søger vi en struktureret el fagansvarlig, der har lyst til at lede og koordinere el aktiviteterne i el gruppen i vedligeholdsafdelingen.

I rollen som el fagansvarlig får du til ansvar for sitet på hele el området, og vi ønsker derfor en person, der har mod på, og lyst til ,systematisk at være med til at vedligeholde og prioritere opgaver på el området, og bibringe et fagligt løft med hensyn til registrering og beskrivelse af anlæggene.

El gruppen består pt af tre elektrikere og en el fagansvarlig og grundet sund organisk vækst udvidder vi nu holdet. Du bliver en del af Vedligeholds afdelingen, der tæller ca. 45 engagerede kolleger med bred teknisk og administrativ baggrund. Vedligehold er ansvarlig for det kontinuerlige vedligehold af fabriks- og utility anlæg og bygninger samt håndtering af mindre projekter med henblik på at opretholde høj leveringssikkerhed med fokus på sikkerhed, kvalitet og omkostningseffektivitet.

Din profil
Den idelle kandidat er maskinmester, stærkstrømsingeniør eller el-installatør og gerne med baggrund som elektriker. Du har solide faglige kompetencer og up-to-date viden inden for el-installationer. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med både projektering og udførelse af el-installationer inden for industrianlæg. Det er et krav, at du er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som el fagansvarlig, eller har relevant uddannelse og erfaring der kvalificerer dig til godkendelse som el fagansvarlig. Derudover har du evt. nogle års erfaring med projektledelse, ligesom du har teknisk indsigt i planlægning og gennemførelse af projekter på fabriksanlæg, gerne fra fødevare- eller pharma-produktion.

Du er en positiv holdspiller, der skaber gode samarbejdsrelationer med dine kollegaer. Du er løsningsorienteret og har mod på at bidrage med dine egne input og gode ideer til løsning af konkrete problematikker. Derudover har du mod på personlig udvikling og faglig læring, ligesom du kan bevare overblikket i pressede perioder. Du har et godt humør, er udadvendt og trives i en fleksibel organisation.

Du skal være god til at samarbejde og kommunikere internt og eksternt såvel mundtligt som skriftligt, på dansk - engelsk kundskaber er også et stort plus. Du behersker brug af MS office programmer, og det er en fordel, hvis du har kendskab til fx E-plan, AutoCAD og vedligeholdssystemer (API PRO), etc. så du kan bidrage til systematisering og ajourføring af tegninger og dokumentation. Kendskab til netværk er klart en fordel, men ikke krav.

Vi tilbyder
Glæd dig til et job i et spændende og til tider travlt miljø, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, samtidig med at du specialiserer dig inden for fabriksanlæg. Det er vigtigt for os, at du kommer godt ombord, og du kan derfor se frem til en god introduktion til både virksomheden og dine opgaver.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er d. 28 september 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Manager Kristian Binzer Rasmussen på telefon +45 2546 0968. Vi forventer at holde samtaler i ugerne 40-41, 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder