Jobbet "Ekspert i integration af vedvarende energi i el-systemet til internationalt samarbejde" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om jobbet
I Energistyrelsens Center for global rådgivning arbejder vi for en global grøn omstilling af energisektoren. Danmark står for 0,1 procent af de globale drivhusgasudledninger, men vores 16 partnerlande står for over 60 procent af de globale drivhusgasudledninger. Vi er knap 70 medarbejdere, der søger en ny kollega med bred erfaring i dansk energiregulering og planlægning generelt og særligt med udbygning og regulering af vedvarende energi samt integration heraf i el-systemet. 

Danske erfaringer med grøn omstilling baseret på omstilling af energisektoren fra fossile brændsler til vedvarende energi er stærkt efterspurgt blandt vores samarbejdslande. I næsten alle vores partnerskaber indgår Energistyrelsen også i et tæt samarbejde med Energinet om udvikling og drift af et el-system med store mængder fluktuerende vedvarende energi inkl. VE forecasting, udvikling af network codes, netplanlægning, systemydelser og elmarkedsudvikling, herunder aktivering af fleksibelt elforbrug. Igennem dette samarbejde arbejder vi for at nedbryde barrierer og opbygge kapacitet i partnerlandene for øgede ambi-tioner i forhold til udbygning af vedvarende energi. 

Vi tilbyder:

  • et særdeles spændende og varieret arbejde i et internationalt orienteret miljø med andre landes myndigheder, danske ambassader og virksomheder m.fl.
  • stor bredde i arbejdsopgaver, som er efterspurgt blandt vores samarbejdspartnere
  • et stærkt fokus på at understøtte grøn transition på kort, mellemlangt og lang sigt på et højt fagligt og professionelt niveau, samt
  • dygtige kollegaer med drive, uformel omgangstone og stort gå-på-mod.

Om dig
Der vil blive lagt vægt på, at du kan formidle komplekse problemstillinger i en international kontekst og har indgående kendskab til dansk energipolitik, den nordiske elmarkedsmodel reguleringsmæssige rammebetingelser for vedvarende energi og integration heraf i det samlede energisystem, herunder tekniske, økonomiske og systemmæssige forhold. Vi forventer bl.a at du har:

  • en relevant, videregående teknisk/økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse
  • interesse og flair for internationalt samarbejde herunder god kulturforståelse, forhandlingsevner og gennemslagskraft i projektledelse på tværs af kulturer, og at du er indstillet på en del rejseaktivitet
  • gode formidlingsevner både i skrift og tale, herunder gode engelskkundskaber, samt
  • gode samarbejdsevner og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde - også med eksterne samarbejdsparter, ligesom erfaring med tværkulturelt samarbejde vil være en fordel.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er knap 750 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Fokus på den gode onboarding
Vi ved, at det kan udfordrende at starte et nyt job i disse tider, hvor hjemmearbejde ofte er en del af hverdagen. I Energistyrelsen lægger vi derfor vægt på, at du som ny medarbejder får en god og tryg start som sikrer, at du kommer godt i gang. Du får en grundig introduktion og oplæring ved hjælp af et planlagt velkomstprogram, en række aktiviteter og en mentor, som vil støtte dig fagligt og socialt gennem hele forløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være i København.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Anton Beck, tlf.2962 3996, Ole Emmik Sørensen, tlf. 2537 5676 eller kontorchef Elsebeth Søndergaard Krone,tlf.5167 4363.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning
Du søger via www.ens/job. Benyt funktionen ”Ansøg” på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest onsdag den 16. juni 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 25.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en case og evt. en færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. 

Skriv venligst din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.