Jobbet "Ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde

Brænder du for internationalt energisamarbejde, der skal fremme omstillingen af energisystemer med udgangspunkt i ”den danske energimodel”? Har du indgående kendskab til udvikling af rammebetingelser og virkemidler, der fremmer energieffektivisering inden for industri? Kan du omsætte danske erfaringer i et tæt samarbejde med vores partnerlande? Har du mulighed og lyst til at rejse og sætte dit præg på den globale, grønne transition? 

Om jobbet 
Vi er et team på 30 medarbejdere, der søger en ny kollega med bred erfaring i dansk energiregulering og planlægning generelt og særligt inden for energieffektivisering i industrien. Vi samarbejder med 12 partnerlande (Kina, Vietnam, Mexico, Sydafrika, Indonesien, Tyrkiet, Ukraine, Etiopien, Indien, UK, Tyskland og USA). Vi måler vores succes på interessen for danske erfaringer og energiløsninger, og vi har travlt. 

Danske erfaringer med fremme af et energieffektivt energiforbrug er stærkt efterspurgt blandt vores samarbejdslande. Dit arbejde vil bl.a. bestå i rådgivnings- og formidlingsopgaver på myndighedsniveau inden for fremme af energieffektivisering i industrien med udgangspunkt i dansk energiregulering og planlægning, herunder eksempelvis frivillige aftaleordninger for industrien, energi management, andre administrative og økonomiske incitamentsordninger samt håndhævelse.  

Vi tilbyder 
Et særdeles spændende og varieret arbejde i et internationalt orienteret miljø med andre 

myndigheder, danske ambassader og virksomheder, m.fl., stor bredde i arbejdsopgaver, som efterspørges af vores samarbejdspartnere, et stærkt fokus på at understøtte grøn transition på et højt, fagligt og professionelt niveau, samt dygtige kollegaer med drive, uformel omgangstone og stort gå-på-mod. Din daglige arbejdsplads vil være i Energistyrelsen, men der må forventes en del rejser til samarbejdslandende. 

Om dig 
Der vil blive lagt vægt på, at du kan formidle komplekse problemstillinger i en international 

kontekst og har sans for implementering af grønne energiløsninger under forskellige, regulatoriske rammebetingelser. Vi arbejder især inden for energieffektivitet i forbindelse med industri, herunder overskudsvarme og kobling til fjernvarme. Det er afgørende, at du er stærk inden for dit faglige område, og at du har en bredere forståelse, så det arbejde du leverer i samarbejde med kolleger, har økonomiske, juridiske, tekniske og politiske facetter i forbindelse med energieffektivitet i industri. 

Vi forventer bl.a. at du: 

  • har en relevant, videregående uddannelse såsom samfundsvidenskabelig eller energi-ingeniør 
  • har erfaring med dansk energipolitik og reguleringsmæssige rammebetingelser og virkemidler, som understøtter energieffektivitet inden for industri 
  • kan forstå og formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde både i skrift og tale, herunder gode engelskkundskaber 
  • har international erfaring, herunder eksempelvis indenfor institutionel analyse, organisationsudvikling og kapacitetsopbygning, politisk økonomi og stakeholder analyse 
  • har gode samarbejdsevner, er åben over for nye opgaver og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde, også med eksterne samarbejdsparter, og er indstillet på en del rejseaktivitet. 

Om os 
Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald. 

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder. 

Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning skal styrke og samtænke Danmarks internationale indsatser på energiområdet. Centeret skal medvirke til at konsolidere og udbygge den danske position som foregangsland bl.a. gennem myndighedssamarbejde med udvalgte samarbejdslande.  

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Der er cirka 360 årsværk beskæftiget i Energistyrelsen. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse eller konsulent afhængig af erfaring og kompetencer. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner. 

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Anton Beck på tlf. 2962 3996. 

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Ansøgning 
Benyt funktionen "Ansøg" her på siden for, at søge stillingen. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være sendt senest 8. marts 2018. 

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder