Jobbet "EHS Supporter til Risikovurderinger og Sikkerhedsforhold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi udvider med nye spændende projekter på Novo Nordisk Pharmatech - og mangler en EHS supporter til at sikre en fortsat høj kvalitet i EHS arbejdet.

Om afdelingen
Novo Nordisk Pharmatech A/S (NNPR) har ca. 170 medarbejdere og er et 100 % ejet datterselskab af Novo Nordisk A/S. NNPR er placeret i Køge og er en virksomhed i vækst, med mange planer for nye produkter og processer.

NNPRs evne til at producere og levere kvalitetsprodukter til medicinalindustrien, kombineret med vores komplette sortiment af serviceydelser inden for regulatoriske krav, gør os til en foretrukken leverandør hos mange globale medicinalvirksomheder.

NNPR vægter arbejdsmiljø og sikkerhed højt, er certificeret efter OHSAS 18001 og har en krone smiley fra Arbejdstilsynet. NNPR er omfattet af risikobekendtgørelsen (Seveso direktivet), og vi har derfor indført risikoledelse, som en integreret del af vores miljø- og kvalitetsledelsessystem, og vi arbejder løbende på at forbedre vores anlæg og processer.

Arbejdsmiljø, eksternt miljø samt risikoforhold varetages af EHS afdelingen, som i dag består af 7 personer. Arbejdsmiljøarbejdet dækker bredt på hele virksomheden: Produktionen, Laboratorier, Udvikling og Business Development. Arbejdet vil ske dels i samarbejde med øvrige medarbejdere i EHS afdelingen og dels med sitet i øvrigt.

Vi søger en stærk EHS person til udvikling af NNPR’s sikkerhedsarbejde med bred erfaring inden for EHS herunder særligt risikoforhold.  

Stillingen er tidsbegrænset til 2 år.

Jobbet 
Sammen med dine kolleger, vil du få ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelsen af sikkerhedsarbejdet på NNPR, herunder risikovurderinger, træning i nødplan, brandforebyggelse samt deltagelse i sikkerhedskomitemøder mv.

Samtidig skal du være med til at sikre vedligeholdelse af ledelsessystemet vedr. ”risiko for større uheld”, herunder udarbejdelse af instruktioner, interne audits mv. Herudover vil en væsentlig del af arbejdet være tilrettelæggelse af sikkerhedsforhold ved nye processer.

Du har endvidere i samarbejde med vores Risikokoordinator en tæt kontakt til risikomyndighederne omkring sikkerhed- og risikoforhold.

Kvalifikationer
Stillingen dækker fagligt bredt og forskellige baggrunde kan være relevante til stillingen, men vi forventer en akademisk baggrund gerne indenfor kemi eller maskinteknik. Et stort kendskab til produktionsanlæg vil endvidere være en fordel.

Herudover vil erfaring med sikkerhedsarbejde, herunder ledelsessystemer, risikovurdering af procesanlæg og lovgivning på sikkerhedsområdet for anlæg og maskiner samt myndighedskontakt vil være en fordel.

Vi forventer gode kommunikations- og samarbejdsevner, da du vil have tæt kontakt til organisationens ledelse, mange forskellige kollegaer, samt have myndighedskontakt. Som person er du engageret, målrettet og brænder for dit felt.

Gode skriftlige kommunikationsevner både på dansk og engelsk er en forudsætning.

Hos Novo Nordisk Pharmatech benytter vi vores kompetencer, dedikation og ambitioner til at forbedre produktionen af lægemidler. Samtidig tilbyder vi muligheden for at blive en del af en global arbejdsplads, hvor passion og engagement bliver mødt med mulighederne for personlig og professionel udvikling

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Henriette Lentz på +45 3037 0048.

Ansøgningsfrist: 3. februar 2019

De indkomne ansøgninger vil blive evalueret løbende, og ansættelsessamtaler vil ligeledes blive afholdt løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.