Jobbet "EHS ekspert til risiko- og sikkerhedsforhold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Novo Nordisk Pharmatech (NNPR) går vi aldrig på kompromis med kvaliteten af vores sikkerhedsarbejde. Da vi udvider med nye spændende projekter, har vi behov for en ny kollega med et stærkt fagligt fundament til udvikling af NNPR’s sikkerhedsarbejde. Hvis du er ambitiøs og har en positiv ’can do’ tilgang, vil du passe godt ind i vores Environmental, Health & Safety (EHS) afdeling.

Om afdelingen 
Du bliver en del af EHS afdelingen der varetager arbejdsmiljø, eksternt miljø samt risikoforhold. Arbejdet dækker bredt på hele virksomheden: Produktionen, Laboratorier, Udvikling og Business Development. Arbejdet vil ske dels i samarbejde med øvrige medarbejdere i EHS afdelingen og dels med sitet i øvrigt.

Vores afdeling består lige nu af 6 medarbejdere. Vi er i en opbygningsfase, så der er rig mulighed for at påvirke arbejdsgange og systemer. Vi har en åben og positiv omgangstone, behandler hinanden med respekt og er gode til at hjælpe hinanden, så vi lykkes som team.

Jobbet
Du bliver ansvarlig for at tilrettelægge og gennemføre sikkerhedsarbejdet på hele vores site i Køge. Dette indebærer også risikovurderinger, brandforebyggelse samt træning i nødplan, således vi til alle tider har rette niveau i forhold til lovgivning.

Samtidig skal du være med til at sikre vedligeholdelse af ledelsessystemet vedr. ”risiko for større uheld”, herunder udarbejdelse af instruktioner, interne audits mv. En væsentlig del af arbejdet vil desuden være tilrettelæggelse af sikkerhedsforhold ved nye processer.

Vi kan love dig en hverdag med mangeartede opgaver i forhold til at sikre miljø- og sikkerhedsarbejde under kontrollerede forhold. Vi tilstræber en vekselvirkning mellem aktiviteter ved skrivebordet og ude i selve produktionen, hvor du kan være tovholder på flere sideløbende opgaver. Du vil arbejde metodisk med dine opgaver gennem anvendelse af LEAN metoder.

Rollen indebærer stor synlighed ift. de mange kolleger, du omgiver dig med, og som er afhængig af den vejledning, du kan give. Endvidere skal du i samarbejde med vores Risikokoordinator sikre en tæt kontakt til risikomyndighederne omkring sikkerheds- og risikoforhold.

Kvalifikationer
Vi søger en kollega med en stærk interesse for risikovurderinger og sikkerhedsforhold og med minimum 5 års solid praktisk erfaring inden for området. Stiilingen dækker fagligt bredt og forskellige baggrunde kan være relevante til stillingen, men vi forventer en akademisk baggrund, og gerne inden for miljø, kemi eller maskinteknik og gerne et stort kendskab til produktionsanlæg.

Desuden vil det være en stor fordel, at du har erfaring med sikkerhedsarbejde, herunder ledelsessystemer, risikovurdering af procesanlæg og lovgivning på sikkerhedsområdet for anlæg og maskiner samt myndighedskontakt. Din nuværende stilling kan være EHS/SHE/HSE specialist eller lignende kombineret med interesse for udvikling indenfor sikkerhedsarbejde.

Du er velargumenteret i tale og skrift, både på dansk og engelsk. Du har gode samarbejdsevner, da du vil have tæt kontakt til organisationens ledelse, mange forskellige kollegaer, samt myndighedskontakt. Som person er du engageret, målrettet og brænder for dit felt.

Vejen til succes og faglig udvikling i jobbet vil især vise sig i evnen til at tænke teori og praktiske løsninger sammen i logiske forløb.

NNPR vægter arbejdsmiljø og sikkerhed højt, er certificeret efter OHSAS 18001 og ISO 14001 og har en krone smiley fra Arbejdstilsynet. NNPR er omfattet af risikobekendtgørelsen og vi har derfor indført sikkerhedsledelse, som en integreret del af vores miljø- og kvalitetsledelsessystem, og vi arbejder løbende på at forbedre vores anlæg og processer.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Henriette Lentz på +45 3037 0048.

Deadline
22. april 2019.

Vi evaluerer indkomne ansøgninger løbende, så derfor anbefaler vi, at du søger hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.