Jobbet "Dynamics NAV konsulenter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du også gerne drive dine egne opgaver og arbejde med en masse dygtige medarbejdere i en virksomhed med hurtige beslutningsgange og et unikt sammenhold? Så er det måske dig vi søger, da vi i øjeblikket leder efter erfarne ERP-konsulenter, der brænder for at gøre en forskel.

Netcompany oplever en markant vækst, og derfor ønsker vi os endnu flere dygtige Microsoft Dynamics 365/NAV konsulenter til vores ERP division. I Netcompanys ERP division tager vi ansvar for at hjælpe organisationer med at optimere deres forretning ved hjælp af implementering af moderne IT-løsninger. Vi har mange forskellige kunder - fra mindre private virksomheder til store projekter for det offentlige - uanset projektets størrelse, så kommer du som ERP konsulent til at gøre en mærkbar forskel sammen med de skarpeste kollegaer i branchen.

En udfordrende hverdag
Som ERP konsulent kommer du både til at drive egne opgaver og projekter, og til at arbejde tæt sammen med andre konsulenter om at levere forretningsrådgivning og IT-løsninger til vores kunder. Du vil blive en vigtig del af projektforløbet fra start til slut – fra den indledende idéanalyse til det efterfølgende implementeringsprojekt. Vi er en organisation med unge talenter og erfarne eksperter. Du kommer til at lære af de bedste, men vi forventer også, at du kommer med en faglig ballast, så vi kan lære af dig. I løbet af kort tid får du mulighed for at tage ansvar for egne kunder og projekter.

Opgaverne som ERP konsulent er mangfoldige og kan f.eks. være:

  • Hvis du er udvikler, vil dit fokus hovedsageligt være på udvikling af tilpasninger, specialløsninger og integrationer
  • Hvis du er forretningskonsulent, vil dit fokus hovedsageligt være på opsætning og konfiguration af løsninger i tæt dialog med kunderne 
  • Drive udarbejdelse af analyser, business cases og rapporter
  • Drive og deltage i implementeringsprojekter med opgaver som: løbende forretningsanalyse, dataanalyse og generel projektkoordinering, herunder udarbejdelse af funktionelt og teknisk løsningsdesign samt opfølgning på projektplaner
  • Deltagelse i kundemøder, workshops og præsentationer samt efterbehandling og opfølgning
  • Vi stiller store krav til dig, men du kan til gengæld forvente at komme til at indgå i et dygtigt, ambitiøst og målrettet team af både unge og meget erfarne kolleger

Du har:

  • Erfaring med en lignende rolle, hvor fokus har været forretningsrådgivning med fokus på Microsoft Dynamics NAV/365 Business Central – enten fra kundesiden eller fra et konsulenthus
  • En videregående uddannelse gerne inden for IT, økonomi og virksomhedsstudier
  • Et ønske om at udvikle dig yderligere, både fagligt og personligt

Vi tager ansvar for din udvikling og karriere
Hvis du vil booste din karriere, så er Netcompany stedet for dig. Vi tager ansvar for karriere og udvikling igennem vores Academy. Når du starter hos os indleder du et forløb på Netcompany Academy, hvor du vil komme på 1-2 kurser om året, der er alle er tilpasset dit niveau, så der konstant er fokus på at sikre de bedste rammer for din udvikling. Vi tror nemlig på, at løbende uddannelse gennem hele din karriere, er central for at sikre optimal udvikling og læring. Du vil således udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen, selvom du allerede kommer med erfaring i bagagen. I tæt samarbejde med din personlige mentor vil du få sparring omkring dit arbejde, din karriereudvikling og din rolle i organisationen.

Netcompany er gået fra start up i 1999 til sværvægter i den danske IT-branche. Selvom vi har rundet 1800+ medarbejdere, er vi stolte af, at vi har kunne bevare en kultur med høj agilitet, lavt hierarki, hurtige beslutningsgange og ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden. Der er en ganske simpel grund til, at vi bliver betroet nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter. Vi leverer hver gang, og det skyldes udelukkende, at vi har branchens dygtigste medarbejdere. Vi kan garantere, at du kommer til at være en del af et team, som kan matche dit faglige niveau.

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?
Din ansøgning, cv og karakterbevis skal uploades til vores rekrutteringssystem via linket. Vi indkalder til samtaler løbende.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.