Jobbet "Dynamics 365FO ERP-konsulent " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I HOFOR har vi netop opgraderet vores ERP løsning fra AX2012 til Dynamics 365fO, som bl.a. indeholder økonomi-, løn- og vedligeholdelsesmodul. Vi søger en ERP-konsulent til vores ERP team, der består af fem dygtige og engagerede ERP-konsulenter.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Sikre, at ændringsanmodninger og fejlrettelser bliver beskrevet og prioriteret
  • Deltage i test og sikre en tilstrækkelig dokumentation af systemændringer
  • Sikre, at processerne omkring Dynamics 365fO fungerer optimalt
  • Indgå i det samlede supportteam, og være sparringspartner for kolleger i relation til anvendelse af Dynamics 365fO
  • Undervise brugere
  • Støtte optimering af processer og forankring i hele organisationen
  • Vedligeholde opsætning i Dynamics 365fO
  • Deltage i projekter med relevans for HOFORs økonomisystem
  • Deltage i implementering af Power produkterne (PowerApps, PowerBI, Power Automation) som et led i optimering af brugen af systemet

Teamet, som du bliver en del af, understøtter hele koncernen med support, undervisning og opsætning samt indgår i diverse udviklingsprojekter. Dynamics 365fO er omdrejningspunktet for mange forretningskritiske processer i virksomheden, og det samme er ERP teamet. HOFOR-koncernen består af 28 selskaber og med en kompliceret projektstruktur, er der nok at se til.

Teamet er en del af et velfungerende økonomiområde med 50 kolleger. Du vil, som ERP-konsulent, referere til teamlederen for ERP teamet. Ud over det øvrige økonomiområde vil du få et tæt samarbejde med vores kolleger i IT-området. I tæt samarbejde med de øvrige ERP-konsulenter vil du få ansvar for dine egne områder.

Vores strategi er at holde vores Dynamics 365fO løsning opdateret til de nyeste versioner, og du vil derfor indgå i en kontinuerlig udvikling inden for dit arbejdsområde.

Initiativrig og serviceorienteret ERP-konsulent
Vi forventer, at du har erfaring med opsætning og support af Dynamics 365fO, alternativt AX2012, muligvis som ERP-konsulent. Du ynder at holde dig ajour inden for området og er serviceorienteret af natur. Du har en naturlig nysgerrighed i forhold til at finde måder, hvorpå ERP systemet kan optimeres og udnyttes til at understøtte virksomhedens forretningsprocesser. Vi forventer desuden, at du har en basal regnskabsforståelse.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med vedligeholdelsessystemer, lager og projekt inden for Dynamics 365fO eller AX2012, men det er ikke et krav. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har viden inden for Power produkterne.

Det falder dig naturligt at tage initiativ, og du følger dine opgaver til dørs. Dine kolleger vil generelt opleve dig som struktureret med gode samarbejdsevner og en positiv indstilling.

Vi tilbyder et selvstændigt, spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi lægger vægt på faglig sparring i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR arbejder vores ca. 1.300 medarbejdere hver dag for at skabe bæredygtige byer baseret på klima og miljørigtige forsyningsløsninger. Vi forsyner byer med vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas og fjernkøling samt opfører vindmøller. En million mennesker forventer, at vi hver dag leverer forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet. Derfor er det vigtigt, at vores interne systemer fungerer optimalt.

Du kan læse mere om vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Michael Ottosen på telefon 2795 2175.

Ansøgningsfristen er den 13. december 2020.

Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler og besætter gerne stillingen inden fristens udløb, hvis du er den rigtige kandidat. Du opfordres derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.