Jobbet "Dygtige studentermedhjælpere til opgaver indenfor dataindsamling og afrapportering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I SI Solutions gennemfører vi mange forskellige projekter, og i løbet af det seneste halve år har vi blandt andet foretaget en Trivsel- og social kapital måling blandt alle medarbejdere i Aarhus Kommune, undersøgt bivirkninger ved Covid-19-vacciner blandt en million tilfældigt udtrukne danskere, søsat en ny HR-platform, der hjælper organisationer med at øge engagementet blandt medarbejdere, og gennemført en lang række markeds- og kundeanalyser for vores private kunder. Vi garanterer, at den kommende tid byder på mindst lige så spændende opgaver – og vi glæder os til at se, hvordan du kan bidrage i opgaveløsningen.

Som vores nye studentermedhjælper bliver du involveret i alle dele af vores projekter – lige fra afklaring af kundens ønsker, planlægning af dataindsamling, udarbejdelse af rapporter, samt efterfølgende analyser og målopfølgning. Dine arbejdsopgaver vil være fokuserede omkring opsætning af internetbaserede surveys, dataindsamling, afrapportering af resultater, datarens og behandling af data i SPSS/Excel.

Hvem er du?

  • Vi forestiller os, at du er ved at afslutte første del af din uddannelse (Bachelor) eller at du har minimum 1,5 år tilbage af din uddannelse
  • Du er selvstændig og trives med stort ansvar
  • Du elsker at nørde med data, og synes at Excel og SPSS / STATA (eller andre databehandlingsprogrammer) er fede, selv om du ikke mestrer dem
  • Du er ikke bange for at stille spørgsmål og har lyst til hele tiden at forbedre og udvikle dig
  • Du vil arbejde cirka to dage om ugen

Vi tilbyder:

  • Godt socialt miljø, med mange studentermedhjælpere og praktikanter – både i vores afdeling og i huset
  • Stor faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider

I Aarhus er vi en afdeling med 20 fastansatte med mange forskellige baggrunde (fx folkesundhedsvidenskab, statskundskab, økonomi, uddannelsesvidenskab). Stemningen er afslappet og hyggelig, og arbejdsindsatsen stor. Der er et stærkt sammenhold i afdelingen både i og på tværs af teams, og der er altid nogen, der står klar, hvis du har brug for hjælp. Vi vægter sociale aktiviteter højt og har i løbet af året mange sociale arrangementer.

Velkommen til vores Management Consulting division
Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 600 eksperter klæder vi top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Vi er især efterspurgt, fordi vi kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.

Har du yderligere spørgsmål vedr. denne stilling?
Kontakt Monica Linton på e-mail MOL@ramboll.com eller telefon 5161 7917 eller Maja Kirkegaard på e-mail MAKIR@ramboll.com eller telefon 5161 2029.

Sådan ansøger du
Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter snarest muligt og senest mandag den 31. januar 2022. Vi indkalder løbende til samtaler.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder