Jobbet "To dygtige API udviklere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Der blæser friske vinde over DMI, og lige nu søger vi to dygtige API udviklere.

Hvem er vi?
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker, hvorfor DMI har startet 2018 med fokus på forandring og digital fornyelse. Derfor har vi brug for friske hoveder med en nysgerrig og energisk tilgang til al den viden og data, vi er i besiddelse af.

Vi henter data fra de mindste små tekniske finurligheder til de vildeste ”state of the art” løsninger, såsom satellitter og en Cray supercomputer placeret på Island. DMI spænder bredt og har en lang IT historik bag os. I dag er vi godt 65 ansatte i IT afdelingen, som konstant udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre IT teknologier samtidig med, at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig i sin udvikling verden over. Med de klimaforskelle, der forandrer verden, er det vigtigt, at teknologien følger med.

IT-afdelingen har ansvar for DMI’s samlede tekniske infrastruktur herunder drift- og udviklingsaktiviteter vedrørende alt fra mobile løsninger over supercomputeranlæg til kommunikations- og telemålingssystemer, samt døgnovervågning af operationelle IT-systemer.

For at vi kan udnytte og sprede al den data til de mange systemer, som DMI er i besiddelse af, har vi brug foryderligere to kompetente API udviklere til datatræk fra henholdsvis frontend og backend applikationer. Er det dig, der kan det, og kan du se det unikke i at være en del af et IT team, som også er en del af videnskab, forskning og udvikling, jamen så er du måske vores nye API-geni.

Dig, som kommende kollega
Vi søger dig som har en solid IT profil med en relevant IT-uddannelse- eller baggrund. Du kommer med minimum 2 års relevant erfaring som udvikler fra en lignende funktion. Du stortrives med at gøre systemer mere robuste, driftsstabile og konsistente, og du har god indsigt i softwareudvikling. Du har en naturlig lyst og nysgerrighed til at holde dig opdateret med de nyeste teknologier og tilegne dig praktisk viden om dem.

Fælles for de to stillinger er, at du skal have styr på API udvikling i Java, REST API, erfaring med SQL og NoSQL databaser. Derudover lægger vi stor vægt på, at der implementeres robust og effektivt, da det er i drift 24/7.
Den ene stilling vil være en del af IT Data, mens den anden får plads i IT Applikationer. Forskellen på de to stillinger er ikke så store, men følgende punkter adskiller dem:

API-udvikler til IT-Data

  • Udvikling af API til datatræk fra backend-applikationer
  • Fokus på performance og applikationsnære services.

API-udvikler til IT-Applikationer

  • Udvikling af API til services / datatræk fra frontend-applikationer
  • Erfaring med frontend udvikling er en helt klar fordel. Det kræver kendskab til JavaScript / React-framework
  • Løsningen af opgaver ved eksternt eksponerede API løsninger, såsom sikkerhed, performance, token-anvendelse.

Teamet
Din kommende arbejdsplads har en kultur, der er gennemsyret af holdånd, gode dialoger og åbenhed, hvilket også er drivkræften i, hvordan teamet arbejder bedst. Du skaber derfor naturligt relationer og er opmærksom på værdien af vidensdeling. Du trives i en hverdag med forandringer og kan bevare det kølige overblik, mens vejret varmer arbejdstempoet op. Derfor har vi alle inklusiv dig en struktureret tilgang til opgaverne og kan formidle arbejde, der udføres. Du vil matche teamet, hvis du er systematisk, grundig, og har en positiv og energisk tilgang til egne opgaver, og dem vi løser sammen. Gennem stabilitet og engagement vil du matche teamet perfekt, da vi alle har en ”yes-we- can”-indstilling til opgaveløsningen.

DMI
DMI ligger bogstavelig talt et lille vindstød fra Ryparken station. Det er også nemt at komme til på cykel, og vi har rigtig gode omklædningsforhold, hvis du har givet den gas på cykelstien.
I IT afdelingen hygger vi omkring torsdagsbrætspil og fællesmorgenmad én gang om måneden. Vi er en meget stabil arbejdsplads, hvor ansatte bliver længe, når de først er blevet ”smittet” med DMI-kulturen.

”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det” som Storm P. sagde. Vi kan heller ikke ændre på vejret, til gengæld deler vi det til alt og alle, både til kommercielt brug men også til livsvigtige instanser og funktioner. Det er denne samfundsvigtige position, der driver os og gør os til noget helt særligt i Danmark. Vil du være med?

Hvad så nu?
Ansættelse og aflønning: Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg
Ansættelsesområdet: Er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner
Arbejdstid: Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. arbejdsuge
Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse snarest muligt
Yderligere oplysninger: Yderligere oplysninger kan fås hos daglig leder af IT Data, Kenan Vilic (3915 7544 / kev@dmi.dk), daglig leder af IT Applikationer, Anne Marie Munk Jørgensen (3915 7327 / ammj@dmi.dk) eller Souschef for IT, Kim Roland Rasmussen (3915 7269 / krr@dmi.dk)
Ansøgningsfrist: 2. marts 2018
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 14. og 15. marts 2018. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave
Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket "Ansøg", og følge instruktionerne.

Vi opfordrer til, at du i din ansøgning oplyser om tidligere eller aktuel beskæftigelse med frivilligt arbejde. Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

Der findes ikke en arbejdsplads magen til i Danmark. Vil du vide mere om hvorfor, det er noget helt særligt at være en del af DMI, så klik ind på DMI.dk og læs ”Om DMI” søges til Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder