Jobbet "Dygtig studentermedhjælper med flair for IT og økonomi, søges til vores IT Business Applications team" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Stillingen som studentermedhjælper giver en god start på din karriere, hvor du får indsigt i arbejdet i en stor og moderne virksomhed.

Stillingen er i Business Applications teamet, som består af 9 engagerede medarbejdere, som sammen med forretningen er ved at rulle D365 FO ud i hele koncernen.

Studiet er din og vores førsteprioritet
Derfor er arbejdstiden ca. 10-15 timer om ugen, som placeres, så det passer bedst muligt med din undervisning og din studieforberedelse. En typisk arbejdsuge kan bestå af 2-3 halve dage ugentligt.

Under eksamensperioder holdes der fri efter behov og iflg. aftale, og i ferier eller eksamensfri perioder vil der være mulighed for at arbejde flere timer.

Hvad skal du lave som studentermedhjælper?
Arbejdsopgaverne vil variere og blandt andet bestå i dokumentation af vores D365 løsning, udarbejdelse af manualer samt assistance til at teste de 8 årlige opgraderinger, som Microsoft har.

Derudover vil du komme til at hjælpe med support på finansområdet.

Hvem er du
Du er i gang med at gennemføre en relevant akademisk uddannelse, hvor du opnår gode resultater. Du må gerne være godt i gang med din bachelor.

Du kan arbejde selvstændigt, er grundig, initiativrig og har et godt humør, og du er god i omgang med mennesker og ydmyg over for opgaven.

Hvad kan vi tilbyde dig?
I Verdo har vi et uformelt, positivt og involverende miljø med stort fokus på trivsel.

Derudover tilbyder vi en alsidig hverdag præget af fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver samt forskellige medarbejdergoder såsom en bæredygtig kantineordning, sundhedsforsikring og en bred palette af sociale aktiviteter.

Stillingsoplysninger
Du skal gerne kunne starte snarest muligt.

Din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor på Agerskellet 7, 8920 Randers NV.

Har du spørgsmål vedr. jobbet, så er du velkommen til at kontakte IT-chef Annette Jelle, mobil 4165 7708.

Sådan søger du stillingen
Send din ansøgning hurtigst muligt. Stillingen søges via vores hjemmeside www.verdo.com/dk/karriere/, hvor du uploader din ansøgning, CV, karakterudskrifter m.m.

Ansøgningsfristen er 24. januar 2022, men vi tager løbende kandidater til samtale. Så snart vi finder den rette til stillingen, slår vi til.

Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder