Gå til hovedindhold
Jobbet "Dygtig projekt- eller entrepriseleder med erfaringer i anlægsprojekter " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du humor, god energi og ønsker du at blive en del af et dynamisk hold med fokus på vidensdeling på tværs af virksomheden? Og kan du se dig selv indgå i et fællesskab af dygtige kollegaer, der brænder for udvikling og høj faglighed inden for anlægsprojekter? 
Så er det dig, vi søger!

Et job med muligheder
Du får en nøgleposition, hvor du har det overordnede ansvar for anlægsprojektets rentabilitet. Du har dermed direkte indflydelse på virksomhedens vækst. Og har du den rette strategiske indsigt, er der mulighed for at udbygge din position i virksomheden.

Om virksomheden
Vi ønsker at være den foretrukne virksomhed, når der skal laves fjernvarme og kloak på hele Sjælland. Vi er derfor en virksomhed i kraftig udvikling, der er gået fra 15 til 55 medarbejdere på under to år. Det startede med et generationsskifte i 2017, hvor vi iværksatte en række nye initiativer, der er med til at sikre vores position og fremtidige vækst. Derfor søger vi dig, der har gå-på-mod og en positiv tilgang til en hverdag med fart på. Vi søger dig, der har solid erfaring med anlægsprojekter. Og har du humor og et blink i øjet, er det et stort plus, da tonen her er uformel og stemningen afslappet. Vi arbejder efter mottoet - det skal være sjovt at gå på arbejde, men det er ikke for sjov, vi går på arbejde. Det betyder i praksis, at du har frihed under ansvar, og at du ønsker at bidrage til et fællesskab baseret på høj faglighed og et godt kollegialt sammenhold. 

Jobbeskrivelse og arbejdsopgaver

  • Du får ansvar for at planlægge og systematisere anlægsprojekters udførelse, med det formål at sikre høj kvalitet og rettidig levering. 
  • Du er aldrig alene med svære udfordringer, da vi arbejder sammen på tværs af projekter. Vidensdeling er nemlig i høj kurs, og så længe vi lærer af vores fejl, er chefen tilfreds.
  • Din opgave er at lægge tidsplanen for projektet og sikre, at den bliver overholdt. Du er derfor i stand til at opdage og påpege barrierer og optimeringsmuligheder tidligt i processen, så vi kan arbejde med den optimale løsning på den pågældende udfordring. 
  • Du får ansvar for projektets økonomi. Det indebærer løbende kalkulationer og afrapporteringer med det formål at sikre projektets rentabilitet. Det falder dig derfor naturligt at undersøge økonomiske data til bunds, ligesom du, i kraft af din faglighed, er i stand til at optimere og effektivisere processer med henblik på generel omkostningsreducering.
  • Du vil i jobbet være i tæt kontakt med bygherrerne og formanden, og du vil være bindeleddet mellem dem.
  • Du vil indgå i forhandlinger med underentreprenører og leverandører.
  • Du står for myndighedsbehandling og anskaffelse af nødvendige aftaler og godkendelser.
  • Du har sammen med formanden ansvaret for den daglige ledelse på byggepladsen, og det er jeres ansvar, at sjakket trives og yder deres bedste. 
  • Du kan motivere dine kollegaer, så de, ligesom du, føler sig stolte over at være en del af Entreprenør Benny Petersen.
  • Du stortrives i en arbejdskultur, hvor det gode argument vægter højere end antallet af stjerner på skulderen.

Dit arbejdssted
Dit arbejdssted vil veksle mellem byggepladserne på de forskellige projekter og hovedkontoret i Jerslev, hvor der til dagligt sidder 6-7 kollegaer. 

Din faglige profil

  • Du har en byggeteknisk baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Vigtigst er dog, at du har evnerne og motivationen til at besidde stillingen.
  • Du har minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling i anlægsbranchen.
  • Du behersker Office-pakken, herunder Microsoft Excel og har erfaring med MS Project

Vi tilbyder

  • En stilling med ansvar, indflydelse og frie rammer i en virksomhed, hvor medarbejdernes meninger og holdninger anerkendes og værdsættes.
  • Klare udviklingsmuligheder og sparring med virksomhedens direktør og ledelse. 
  • Mulighed for at blive en del af en spændende udvikling og sætte dit præg på fremtidens projekter.
  • Et godt arbejdsmiljø, du ikke ønsker at skifte væk fra.
  • Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til:
Carina Svanberg fra HR på tlf.: + 45 2924 9470.  

Ansøgning og CV sendes via ansøgningslinket.

Deadline: 31. januar 2020

Vi afholder løbende samtaler og vi ansætter gerne inden deadline, hvis den rigtige kandidat dukker op.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder