Jobbet "Dygtig og udviklingsorienteret softwareingeniør/underviser søges til Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du passioneret omkring softwareudvikling og teknologi, og brænder du for at lære fra dig? Så er du måske den, vi søger på Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.
Sektionen Software Engineering & Computing Systems søger en adjunkt/lektor på fuld tid, primært tilknyttet diplomingeniøruddannelsen.

Stillingen
Vi tilbyder et job med et afvekslende og fagligt udfordrende indhold på en arbejdsplads, der hver dag har fokus på faglighed og på at skabe flere og bedre ingeniører til det danske samfund.
I takt med den hastige teknologiske udvikling og behovet for flere kyndige softwareingeniører befinder Aarhus Universitet sig i en rivende faglig og organisatorisk udvikling.

Stillingen er for dig, der har lysten og evnerne til at præge en ingeniøruddannelse i hastig udvikling på en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads, som arbejder med viden og innovation som centrale produkter. Den er for dig, der har lyst til, i tæt kontakt med studerende og kollegaer, at anvende og udvide din faglighed.

Du kommer til at indgå i et stærkt team af undervisere, forskere og udviklere i sektionen og på instituttet.

Det forventes, at du på sigt skal kunne varetage undervisning og udvikling inden for flere af softwareuddannelsernes emner samt varetage projektvejledning og coaching af studerende. Afhængig af dine kvalifikationer kan undervisning på civilingeniøruddannelserne komme på tale.

Vi indgår i en lang række udviklings- og forskningsprojekter med andre akademiske og/eller industrielle partnere - det er også muligt at indgå i dem.

Dine faglige kompetencer
Du har en relevant uddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau.

Du har erfaring inden for nogle af følgende områder:

  • Programmeringssprog: C/C++, C#, Java, Kotlin, Swift, JavaScript/TypeScript
  • Udviklingsmetoder og test: Agile, SCRUM, Test Driven Development
  • Desktop: Windows/Linux/Mac
  • Backend og Cloud: Google Cloud/Firebase, MS Azure eller AWS.

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af følgende: embedded udvikling, databaser, machine learning og/eller DevOps.

Som kommende underviser har du en oprigtig interesse i de studerende og en lyst til at lære fra dig. Vore studerende motiveres af undervisere med en stærk faglighed og erfaring med ingeniørfaglige problemstillinger - det har du naturligvis. Som en del af stillingen vil du gennemgå et forløb med andre nye adjunkter/lektorer, som indeholder specifik uddannelse inden for pædagogik og vejledning hvis du ikke allerede har gennemgået dette.

Vil du præge fremtidens ingeniøruddannelser?
Som adjunkt/lektor kommer du til at præge uddannelsen og det faglige fundament, som vi sender vores færdiguddannede ingeniører ud i verden med, når de skal bygge fremtidens løsninger. Fælles for vores ingeniører er, at de vil komme til at bidrage til en gennemgribende forandring af vores samfund, vores brug af information og få en central rolle i at flytte den teknologiske udvikling for virksomhederne lokalt og internationalt. Derfor arbejder vi aktivt med internationale principper for ingeniøruddannelse (CDIO) med henblik på at styrke uddannelsernes indhold og anvendelighed nu og i fremtiden.

Ansættelsesprocedure
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse.
Et ansættelsesudvalg bestående af institutleder og sektionsleder behandler kvalificerede indstillinger og indkalder til uddybende samtaler.

Ansættelsessted
Du ansættes på Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet. Arbejdsstedet er AU Campus Aarhus, Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos sektionsleder Peter Gorm Larsen, e-mail: pgl@ece.au.dk.

Ansøgningsfrist: 20. august 2021.

Forventet tiltrædelsesdato: 15. oktober 2021 eller snarest muligt herefter.

Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, og evt. undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Referencer
Hvis du ønsker, at en referenceperson skal uploade et referencebrev på dine vegne, så angiv venligst referenceper-sonens kontaktoplysninger, når du indsender din ansøgning. Vi anbefaler, at du laver en aftale med den pågældende, inden du indtaster referencepersonens kontaktoplysninger, og at du sikrer, at referencepersonen har tid nok til at skrive referencebrevet inden ansøgningsfristen.
Det er desværre ikke muligt at sikre, at referencebreve indgivet efter ansøgningsfristens udløb bliver taget i betragt-ning.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge

Vi er opmærksomme på kønsbalancen ved Institut for Elektro- og Computerteknologi og vil særligt opfordre kvinder til at søge denne stilling. Ingen har fortrinsret og alle ansøgere vurderes efter kvalifikationer i henhold til stillingens kravprofil.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.