Jobbet "Dygtig og udviklingsorienteret softwareingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Genopslag: Dygtig og udviklingsorienteret softwareingeniør søges til Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Vi har fokus på digitale teknologier og software som er allestedsnærværende i vores samfund; særligt hvordan den teknologiske udviklingen kan udnyttes som katalysator for nye og bedre løsninger indenfor en bred vifte af anvendelsesområder. Vi arbejder indenfor krydsfeltet af mobile og distribuerede systemer, web, Internet of Things, cloud computing, big data, machine learning og nye interaktionsparadigmer såsom VR og AR.

Det er derfor vigtigt, at du kan tænke ud af boksen, er god til at se udviklingsmuligheder og elsker at sætte dig ind i nye ting. Vi går også meget op i softwareudviklingsprocesser, og at du kan omsætte din viden og gode håndværk til robuste softwareløsninger i projekterne.

I stillingen som softwareingeniør kommer du blandt andet til at understøtte forsknings- og udviklingsprojekter gennem udvikling af systemer og prototyper, ligesom du vil samarbejde med eksterne partnere fra erhvervslivet og forskere omkring tværfaglige projekter. Desuden kommer du til at stå for videreudvikling og løbende opdatering af nogle af vores interne systemer og forskningsplatforme. Du vil også bruge noget tid på at bistå studerende med sparring og hjælp i forbindelse med projekter, og derfor er det også vigtigt at du er udadvendt og har mod på at lære fra dig.

Dine faglige kompetencer:
Du er uddannet ingeniør, datalog eller lignende og har relevant erhvervserfaring med softwareudvikling. Det er en forudsætning, at du har erfaring med en række af følgende:

  • Programmeringssprog: C#, Java, Kotlin, JavaScript/TypeScript, C/C++
  • Mobile platforme: Android, iOS, Cross-platform
  • Web: Angular, React, Vue
  • Cloud: Google Cloud/Firebase, Azure eller AWS

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med backend udvikling, embedded udvikling, AR, VR, Machine learning, DevOps. Det er også en bonus hvis du har arbejdet indefor forskning, innovationsprojekter eller i tech startups.

Om dig:
Du ser dig selv som en front runner, der har mod på at udfordre sig selv og vores studerende med de nyeste teknologier og softwareudviklingsmetoder. Du er generalist men elsker at dykke ned i detaljerne, du har et stort drive, kan have mange bolde i luften, og du har en konstant lyst til at lære nyt og flytte dine visioner fra tanke til handling.

Arbejdspladsen:
Din daglige arbejdsgang får du på Katrinebjerg, Aarhus i et fagligt miljø, hvor vi er på forkant med den nyeste teknologi og forskning. Du kommer til at tilbringe en stor del af din arbejdstid i ORBIT Lab, som er Ingeniørhøjskolens tech hub med et aktivt community af udviklere, forskere og studerende. Vi samarbejder med både store danske og internationale virksomheder samt startups og har mange tech talks, workshops og meetups med fokus på teknisk dybde.

Praktiske oplysninger
Stillingen forventes besat d. 1. marts 2019 eller snarest derefter. Stillingen er på fuldtid og tidsbegrænset til 2 år. Der er mulighed for fleksible arbejdstider.

Du ansættes på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, og dit arbejdssted er Katrinebjerg, Finlandsgade 22, 8000 Aarhus C.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til ingeniørdocent Kasper Løvborg Jensen (leafcastle@ase.au.dk) eller udviklingschef Mikael Bergholz Knudsen (+45 2174 5355 / mbk@ase.au.dk)

Formalia 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. 

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder