Gå til hovedindhold
Jobbet "Dygtig konstruktør/teknisk designer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dygtig konstruktør/teknisk designer med erfaring fra BIM-modellering i Revit

  • Har du lyst til at arbejde i et rådgivende ingeniørfirma, som tænker utraditionelt og visionært?
  • Har du mod på at indgå i et kreativt tværfagligt miljø, der bygger bro og grænseflader og tør du drømme og udfordre designprocessen?
  • Har du lyst til at være med til at udvikle Søren Jensens rådgivnings- og projekteringsarbejde indenfor BIM-området?
  • Har du lyst til at arbejde med de mest spændende projekter indenfor bl.a. kontorbyggerier, specialbyggerier, sygehuse og laboratorier i Danmark?
  • Er du den næste medarbejder, der skal være med til at skabe næste generations byggeri?

Jobbet
Vi søger en medarbejder til BIM som kan indgå i et af vores teams i Aarhus eller København. Dine arbejdsopgaver vil være indenfor BIM-modeller og digitalisering i Revit indenfor vores forskellige byggeprojekter. Som BIM’er kommer du til at designe og modellere bygbare installationer indenfor el, vand, ventilation og varme. Du bliver tilknyttet et tværfagligt team som arbejder fast sammen på forskellige projekter, og du kommer til at arbejde med projekter indenfor sygehus, kontor- eller komplicerede specialbyggerier.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Designe og modellere installationer
  • Modeller installationer i Revit
  • Sikre levering til aftalt tid og kvalitet
  • Indgå i samarbejde med dit tværgående team som består af 8-12 personer med en teamleder, og faglige eksperter indenfor el, vvs/ventilation, konstruktion, CTS og andre kompetencer

Faglige kompetencer

  • Din faglige baggrund er som konstruktør, teknisk designer eller tilsvarende. Du kan også være uddannet installatør/ingeniør eller arkitekt, men har valgt at specialisere dig som tegner
  • Du har relevant erfaring fra tilsvarende stilling fra rådgivende ingeniørselskab eller entreprenørvirksomhed
  • Erfaring med at modellere tekniske installationer; el, vand, ventilation eller varme i Revit vægtes højt
  • Du har gode IT færdigheder
  • Du begår dig professionelt på dansk og gerne også på engelsk mundtligt og skriftligt
  • Erfaring og brug af følgende programmer/plugins er en fordel: 
    o Dynamo 
    o NavisWorks 
    o Dalux (project/field) 
    o dRofus

Personlig kompetencer

  • Fagligt ambitiøs
  • Selvkørende og produktiv med både evne og vilje til eksekvering
  • Pragmatisk, handlekraftig og løsningsorienteret
  • Ansvarstagende og beslutningsdygtig
  • Din kommunikationsform er ligefrem, tillidsvækkende og direkte

Virksomhedden tilbyder
Søren Jensen er ejerledet, har en meget positiv organisation, og der er kort fra tanke til handling. Virksomheden er teknologiførende og går rigtig meget op i faglig udvikling, både hos dig som medarbejder og for de forskellige faggrupper i virksomheden, og du vil løbende komme på kurser og seminarer.

Du vil indgå i et tværfagligt team og referere til lederen for dette team. Medarbejderne i teamet vil efter erfaring og ønske få projektlederrollen på forskellige projekter. Derudover deltager du i faggruppen BIM, som mødes ca. hver anden måned for erfaringsudveksling og kompetenceudvikling.

I Søren Jensen udgør BIM sin egen faggruppe på lige fod med Konstruktion, El, VVS og Brand. På hver sag udnævnes en faggruppe ansvarlig for projektets BIM aktiviteter, og sammen med projektlederen skal leverancer koordineres og planlægges igennem de forskellige faser.

Du får en god fast løn + overtidsbetaling for timer udover 38 timer pr arbejdsuge samt ulykkes- og sundhedsforsikring.

Ansøgning sendes via "Ansøg" linket og mærkes ”BIM Aarhus eller København” alt efter ønsket kontorsted, senest den 15 november 2017

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København K, Silkeborg og Århus
keyboard_arrow_up
Startdato
07. november 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
15. november 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse