Gå til hovedindhold
Jobbet "Dygtig konstruktionsingeniør søges til undervisning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dygtig konstruktionsingeniør søges til undervisning og udvikling af bygningsuddannelserne ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Er du særligt passioneret omkring bygningens konstruktioner? Vil du være med til at videreudvikle en af Danmarks største bygningsingeniøruddannelser, og har du lyst til at formidle din viden til unge talentfulde ingeniørstuderende? Så har du her muligheden for et spændende karriereskift, hvor din hverdag er præget af stor fleksibilitet i et fagligt og dynamisk miljø.

På bygningsområdet varetager vi diplomingeniøruddannelserne i Bygningsteknik og Bygningsdesign. På begge uddannelser opbygger de studerende gennem de første tre semestre en grundlæggende ingeniørfaglighed, hvorefter de vælger en specialisering.

Mere om stillingen
I stillingen kommer du til at undervise på specialiseringen for Bærende konstruktioner og i konstruktionsfagene på de indledende semestre.

Her skal du være med til at udvikle og løfte vores faglige niveau yderligere inden for BIM og bærende konstruktioner (stål, træ og komposit). Derudover ønsker vi, at du er medvirkende til at styrke kompetencerne med relation til mekanik, matematik, FEM-modellering og materialeteknologi.

Din undervisning veksler mellem forelæsninger, klasseundervisning og projektvejledning. Her har vi fokus på pædagogik, didaktik og metodik - derfor evaluerer og udvikler vi løbende både undervisning og kurser.

Som vores nye kollega bliver du en del af faggruppen ”Anlægs- og Konstruktionsdesign”, hvor der er mulighed for faglig sparring, og hvor I er fælles om at videreudvikle undervisningen.

Vi funderer så vidt muligt vores undervisning i erhvervsnære problemstillinger eller cases for at sikre en relevant og praksisnær undervisning. Derfor har du gode muligheder for at engagere dig i udviklings/forskningsprojekter med erhvervslivet. Her er det i høj grad dine egne ambitioner, din faglige kunnen og din lyst til at udvikle dig, der er med til at sætte rammerne for dine muligheder.

Dine kompetencer
Din profil:

  • du er uddannet diplom- eller civilingeniør. Måske suppleret med en ph.d.-grad
  • du har erfaring med anvendt materialeteknologi, bærende konstruktioner i stål, træ, komposit og beton, FEM modellering samt brugen af BIM (Revit) og bygningsmodellering
  • du har nogle års (gerne 5 år) relevant erhvervserfaring inden for bærende konstruktioner

Derudover forventer vi, at du aktivt tager del i såvel faggruppens som bygningsområdets udvikling ved at bidrage med for eksempel videndeling og deltagelse i samarbejde både internt og eksternt.

Vi forventer ikke, at du har flere års erfaring som underviser - det vigtigste er din motivation for at arbejde med faglig formidling og din lyst til at arbejde med unge diplomingeniørstuderende fra første til sidste studieår.
Er du ny underviser, vil du - sideløbende med, at du begynder at undervise - blive uddannet i anvendelsen af moderne pædagogiske og didaktiske værktøjer, som skal understøtte den optimale læringsproces for vores studerende.

Arbejdspladsen og praktiske informationer
Som vores nye kollega kommer du til at arbejde i et spændende og dynamisk miljø med gode kollegaer og en bred kontaktflade til såvel studerende som virksomheder. Der er plads til fordybelse, og du får en hverdag med frihed under ansvar og gode muligheder for selv at planlægge din tid.

I stillingen bliver du ansat som adjunkt/lektor på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og arbejdsstedet er Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C. Gerne med tiltrædelse d. 1. februar 2020.

Din ansøgning skal indeholde et CV med informationer om uddannelse, erhvervserfaring samt oversigt over evt. undervisningserfaring.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til gruppeleder, ingeniør Henning Laustsen, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, telefon nr. +45 4189 3190 eller på e-mail: hl@ase.au.dk.

Ansættelsesprocedure
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse.

Et ansættelsesudvalg bestående af direktør og udviklingschef behandler indstillingen og indkalder til uddybende samtaler.

FormaliaAnsøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, og evt. undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder