Jobbet "Dygtig DevOps IT kollega søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dygtig DevOps IT kollega søges til Danmarks Meteorologiske Institut

Der findes ikke dårligt vejr, kun kedelige jobs  …og det eksisterer ikke på DMI!  

Vi er godt i gang med at udvide vores IT afdeling, og derfor søger vi en dygtig DevOps kollega til en nyoprettet stilling. 

Hvem er vi? 
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker, hvorfor DMI har startet 2018 med fokus på forandring og digital fornyelse. Derfor har vi brug for friske hoveder med en nysgerrig og energisk tilgang til al den viden og data, vi er i besiddelse af. 

Vi har alt fra de mindste små tekniske finurligheder, til de vildeste IT løsninger og en supercomputer placeret på Island. DMI spænder bredt og har en lang IT historik bag os. I dag er vi godt 65 ansatte i IT afdelingen, som konstant udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre IT teknologier, samtidig med at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af al det, som vejret kan rive med sig i sin udvikling verden over. Med klimaforskelle der forandrer verden fra dag til dag, er det vigtigt, at teknologien følger med. IT-afdelingen har ansvar for DMI’s samlede tekniske infrastruktur herunder drift- og udviklingsaktiviteter vedrørende alt fra mobile løsninger over supercomputeranlæg til kommunikations- og telemålingssystemer samt døgnovervågning af operationelle IT-systemer.

Giver tanken om en rolle som DevOps i DMI dig sug i maven, og tænker du, at det er jobbet, du brænder for så læs videre for, der er masser af opgaver og udfordringer i denne stilling.  

En del af DMI’s IT afdeling som DevOps 
Hos DMI bliver du en del af en meget dynamisk hverdag. Dit primære fokusområde bliver drift, vedligeholdelse og udvikling af vores installation på over 300 fysiske og virtuelle servere der primært er Linux platforme. Vi er godt i gang med en større digital forandringsrejse, hvor vi ønsker at optimere og automatisere på mange fronter, og derfor er der stor bredde i de opgaver, du vil blive ramt af. Så du kommer ikke til at kede dig!  

I punktform ser det sådan ud: 

  • Udvikle, bygge og implementere Continuous Integration(CI) service i vores multi-platform miljø 
  • Opbygge, dokumentere og drifte et overvågnings- og alarmsystem for meteorologernes præsentationsprogram 
  • Opbygge og styrke automatisering af vores processer ifm. softwareudvikling 
  • Configuration management(CM) af maskiner og applikationer med kode – mantraet er infrastructure-as-code 
  • Skabe en smidig og velfungerende test- og udviklingsplatform til vores dygtige udviklere 
  • Deltage i vedligeholdelse og udvikling af forretningskritiske systemer til meteorologisk støtte 

Vi har den fornemme opgave at levere data til det nationale beredskab og myndigheder, og derfor stilles der meget høje krav til vores oppetider. For at kunne levere denne service har vi en gruppe af 24/7 backupvagter med tilkaldeordning og funktion som second-line support, som du på sigt også bliver en del af. 

Dig, som kommende kollega 
Vi søger dig som har en solid IT profil med en relevant IT-uddannelse- eller baggrund. Du kommer med minimum 2 års relevant erfaring som udvikler, eller endnu bedre, fra en DevOps funktion. Du stortrives med at gøre systemer mere robuste, driftsstabile og konsistente, og du har god indsigt i softwareudvikling. Du har en naturlig lyst og nysgerrighed til at holde dig opdateret med de nyeste teknologier og tilegne dig praktisk viden om dem. 

For at du kan matche fagligheden i stillingen må du meget gerne: 

  • Have erfaring med udvikling i Java, Python eller lignende 
  • Kunne begå dig i Linux og kan shell-scripte 
  • Have praktisk erfaring med værktøjer, som f.eks. Ansible, Puppet, Chef eller lignende 
  • Have erfaring med etablering af Jenkins, Travis, CircleCI eller lignende 
  • Have erfaring med containerteknologier som Docker/Kubernetes 

Teamet 
Din kommende arbejdsplads har en kultur, der er gennemsyret af holdånd, gode dialoger og åbenhed, hvilket også er drivkraften i hvordan, teamet arbejder bedst. Du skaber derfor naturligt relationer og er opmærksom på værdien af vidensdeling. Du trives i en hverdag med forandringer og kan bevare det kølige overblik, mens vejret varmer arbejdstempoet op. Derfor har vi alle inklusiv dig en struktureret tilgang til opgaverne og kan formidle arbejde, der udføres. Du vil matche teamet hvis du er systematisk, grundig, og har en positiv og energisk tilgang til egne opgaver, og dem vi løser sammen. Gennem stabilitet og engagement vil du matche teamet perfekt, da vi alle har en ”yes-we-can”-indstilling til opgaveløsningen. 

DMI 
DMI ligger bogstavelig talt et lille vindstød fra Ryparken station. Det er også nemt at komme til på cykel, og vi har rigtig gode omklædningsforhold, hvis du har givet den gas på cykelstien. I IT afdelingen hygger vi omkring torsdagsbrætspil og fællesmorgenmad en gang om måneden. Vi er en meget stabil arbejdsplads, hvor ansatte bliver længe, når de først er blevet ”smittet” med DMI-kulturen. 

”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det” som Storm P. sagde. Vi kan heller ikke ændre på vejret, til gengæld deler vi det til alt og alle, både til kommerciel brug og til livsvigtige instanser og funktioner. Det er denne samfundsvigtige position, der driver os og gør os til noget helt særligt i Danmark. Vil du være med? 

Hvad så nu  
Ansættelse og aflønning: Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg.  

Ansættelsesområdet: Er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner.   

Arbejdstid: Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. arbejdsuge 

Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse snarest muligt 

Yderligere oplysninger: Kan fås hos daglig leder af IT Infrastruktur, Eivind Bengtsson, 3915 7544, ebe@dmi.dk eller souschef for IT, Kim Roland Rasmussen, 3915 7269 eller krr@dmi.dk  

Ansøgningsfrist: 25. februar 2018 

Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler afholdes den 05. marts 2018. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. 

Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket "Ansøg", og følge instruktionerne. 

Vi opfordrer til, at du i din ansøgning oplyser om tidligere eller aktuel beskæftigelse med frivilligt arbejde. Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder