Er du vild med idræt, foreningsliv og fællesskab? – og samtidig klar til at arbejde med mange forskellige typer af opgaver og på mange platforme inden for kommunikation og marketing, så er du måske vores praktikant i perioden januar til august? (ønsker du en anden start- eller slutdato, så finder vi nok ud af det).

Du får de fedeste opgaver med idræt og kommunikation i forening
Du får lov til at prøve kræfter med kommunikationen af flere idrætter og projekter. I foråret er der bl.a. en samling af større events, som du får mulighed for at udvikle kommunikationen og markedsføringen af. Du får opgaver som:

  • Webartikler, pressemeddelelser og andre tekster
  • Billede- og især videoproduktion
  • SoMe generisk indhold og annoncering
  • Opdatering og udvikling af indhold til hjemmeside
  • Udarbejdelse af flyers og plakater

Kan du li’ selvstændige opgaver – og være en del af løsningen?
Så passer du perfekt, for vi søger:

  • Dig der skriver, så læserne taber kæben
  • Dig der elsker at lege med sociale medier og video
  • Dig der konstant kommer med nye og kreative vinkler på vores hverdag
  • Dig der kan lide at tage ansvar og udvikle dig
  • Dit studie primært handler om kommunikation, medier, markedsføring, journalistik eller noget i den retning

Vores ønsker til dig 
Du er engageret i at formidle gode historier og er nysgerrig på at lære nyt. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde, hvor du skal dække de gode historier i det frivillige foreningsliv.

  • Du er frisk på at lære nye ting og på at udfordre dig selv 
  • Idræt er noget af det fedeste i din verden 
  • Du synes, det er fedt at komme ud af huset for at møde nye mennesker i idrætsforeningerne 
  • Stor grad af medansvar for indholdet
  • Værdifuld og relevant erfaring til CV'et

Søg før din studiemakker 
Vi læser ansøgninger, indkalder og tilbyder praktikstillingen løbende, så ansøg hurtigst muligt, hvis du vil med i puljen. Fortæl os gerne, hvorfor du vil i praktik hos os, og hvordan du kan bidrage med dine kompetencer og viden inden for kommunikation og markedsføring. Opslaget bliver fjernet, når vi har fundet det rette match. Søg praktikstillingen ved at sende ansøgning og CV ved at trykke ”Send ansøgning” i bunden af siden. Da det er et ulønnet praktikophold, skriver du blot ”0” i lønforventningen

Praktikperiode
Mellem 14. januar 2023 og 15. august 2023, men naturligvis tilpasset din uddannelse og dine muligheder. 

Har du brug for at høre mere? 
Så kontakt Annette Knudsen: 79 40 46 16, annette.knudsen@dgi.dk

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.