Jobbet "Drømmestilling som leder af NAV-team" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Drømmestilling som leder af NAV-team på Mauritius

Du er en erfaren og passioneret Dynamics NAV-konsulent med lyst til ledelse og udstationering. Du kan arbejde ambitiøst og målrettet med NaviPartners kunder, projekter og teknologier. Du bliver ankermand i kundeprojekter og får ansvar for, at leveringen sker inden for den aftalte tidsramme og det aftalte budget. Du vil for at nå disse mål have et team under dig, som du bliver leder for. Lyder det som drømmejobbet? Så er du måske vores nye kollega.

Vær med til at sikre NaviPartners fortsatte succes
NaviPartner er en innovativ virksomhed med succes med at levere integrerede it-løsninger til detailhandel, e-handel og attraktioner til vores kunder i Danmark og i udlandet. Vi er en velrenommeret virksomhed med en positiv profilering i markedet og tæller mere end 90 dygtige kollegaer. Vores indsats inden for detailbranchen intensiveres, og vi ønsker derfor at udvide organisationen med en dygtig, selvstændig og ledelsesbegavet NAV-konsulent i Mauritius.

Optimal implementering af cloud-baserede butikssystemer
I tæt samarbejde med dine medarbejdere og øvrige kollegaer på tværs af organisationen står du for kontakten med kunderne og for at sikre den optimale implementering af vores løsninger hos kunderne.

Du bliver leder af et team på 6 NAV-konsulenter og skal sikre fordeling af opgaver og et godt arbejdsmiljø. Du vil ligeledes indgå i virksomhedens øvrige NAV-relaterede aktiviteter, hvor optimering af alle touch points skal sikre kundeoplevelsen. Din hverdag foregår i tæt kontakt med kollegaer på tværs af organisationen med henblik på optimering og udarbejdelse af værdiskabende aktiviteter relateret til vores cloud-baserede butikssystemer på Microsoft Dynamics NAV.

Dine primære arbejdsopgaver centrerer sig om følgende:

  • At lede dit team, tage medejerskab og være sparringspartner for vores konsulenter og sælgere 
  • At sørge for planlægning og eksekvering af nye projekter
  • At sikre realistiske estimater af tidsforbrug på nye opgaver
  • At stå i spidsen for opbygning af løsningsforslag og kvalitetssikring
  • At bidrage til udvikling og optimering af NaviPartners løsninger

Dine faglige og personlige kompetencer:
For at opnå succes i stillingen som leder af NaviPartners team af NAV-konsulenter er det vigtigt, at du

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Har dokumenteret ledelseserfaring
  • Har forretningsmæssig forståelse inden for handel, logistik og service
  • Er struktureret og resultatorienteret samt erkender vigtigheden af gode relationer
  • Er disciplineret, målrettet og drives af resultater og opnåelse af fælles succes
  • Har solidt kendskab til Microsoft Dynamics NAV samt tillægsprodukter og 3. partsprodukter
  • Både taler og skriver engelsk på et højt niveau.

NaviPartner tilbyder dig:

  • Et job med afvekslende opgaver og mulighed for masser af ansvar
  • En virksomhed, der anerkender dine præstationer og opfordrer til din videre udvikling
  • Et job, hvor du bliver en vigtig del af virksomhedens succes.
  • En fuldstændig forplejningspakke med mad, drikke og snacks
  • En god pensionsordning med helbredsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer
  • Professionelt arbejdsmiljø i vores topmoderne, nyindrettede kontor
  • Et sundt og godt socialt miljø med arrangementer, som tiltrækker ikke bare nuværende, men også tidligere kolleger.

Tropeparadiset Mauritius
Mauritius, en af verdens smukkeste og mest eksotiske øer, er at finde i det Indiske Ocean. Øen er på størrelse med Lolland og Falster tilsammen og har 1.350.000 indbyggere. Øen har et behageligt tropisk klima med masser af solskin året rundt. Dette og den lange, smukke kystlinje er medvirkende til at Mauritius er blevet kendt som "Surfers' Paradise". Ud over alskens vandsportsaktiviteter byder øen på en bred vifte af aktiviteter lige fra bjergvandring og golf til 'fine dining'. Over alt på øen møder man et udstrakt venligt og imødekommende folkefærd.

At være udstationeret på Mauritius en oplevelse for livet, da øen tilbyder de perfekte rammer for et stressfrit arbejds- og fritidsliv. De fleste indbyggere er to- eller tre-sprogede, hvorved alle former for kommunikation foregår smidigt og gnidningsløst, fortrinsvis på engelsk. Når alt dette er skrevet skal det lige med at Mauritius har en meget lempelig indkomstskat på kun 15 %.

Se mere på https://www.navipartner.dk

Din ansøgning
Send din ansøgning snarest muligt til Anna Garver Pedersen, pr. mail via "Ansøg" linket.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Har du spørgsmål til stillingen, kan de ligeledes rettes til ag@navipartner.dk

OBS: Anfør venligst i emnefeltet, at det er stillingen som leder af NAV-teamet, som du søger.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder