Jobbet "Drømmer du om en karriere som IT-sikkerhedsrådgiver?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Et kontor under udvikling
Center for Domænesikkerhed understøtter Skatteministeriets koncern med at sikre et højt niveau af sikkerhed i de daglige opgaver og processer, driften af vores it-systemer og ikke mindst udviklingen af nye it- og datadrevne løsninger.

Vi har etableret et nyt Center for Domænesikkerhed og søger medarbejdere, der ønsker at rådgive om sikkert udviklingsdesign og implementering af løsninger.

Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab af erfarne sikkerhedsrådgivere, som arbejder med teknisk sikkerhedsarkitektur og rådgivning, og vil samtidig understøtte 6 styrelser i Skatteministeriets koncern. Du vil have et tæt samspil med de øvrige teams i Centret samt de øvrige kontorer i Sikkerhedsområdet.

Du kommer til at arbejde sammen med nogle af landets dygtigste og mest passionerede sikkerhedsrådgivere, og udviklingsmulighederne er store. Der vil være fokus på din faglige og personlige udvikling, og der vil være gode muligheder for uddannelse og certificeringer inden for IT-sikkerhed.

Dine opgaver bliver primært:

  • Aktiv deltagelse i udviklingsprojekter som sikkerhedsorganisationens repræsentant, hvor du vil arbejde med mange og forskellige problemstillinger ift. projekternes valg af teknologi og arkitektur. Arbejdet vil generelt være inden for tre områder:
  • Du vil være kravstillende og medvirke til at tydeliggøre de it-sikkerhedskrav, organisationen stiller til projekterne.
  • Du vil rådgive om konkrete løsningsmuligheder og sikkerhedsforanstaltninger.
  • Du vil kontrollere om konkrete implementeringer af sikkerhedsforanstaltninger er tilstrækkelige.
  • Rådgive om, planlægge og kontrollere konkrete sikkerhedstiltag i Skatteministeriets driftsorganisation. I samarbejde med dine kollegaer kommer du bl.a. til at rådgive om, hvordan der skal arbejdes inden for sikkerhedsområdet, og kommer til at medvirke i planlægning og prioritering af forbedringstiltag.
  • Være med til at udarbejde sikkerhedskrav i forbindelse med udbud af it-systemer.
  • Rådgivning af leverandører, projekter og systemejere i forhold til it-sikkerhed, risici og sårbarheder.
  • Foretage sikkerhedsreviews og sårbarhedsanalyser.

Det er en fordel, hvis du:

  • har blik for både det tekniske, forretningsmæssige og strategiske.
  • har en naturlig gennemslagskraft, og kan rådgive andre teams, styrelser og leverandører.
  • trives i at samarbejde med kolleger med mange forskellige fagkompetencer.
  • tager individuelt ejerskab af opgaver, tager ansvar og får afsluttet dine opgaver.
  • favner bredt og kan omsætte forretningens behov og krav til it-sikre løsninger.
  • har kendskab til eller erfaring med ISO27001/2, CIS, NIST, ITIL, TOGAF eller lignende.  

Du har minimum 3 års relevant erhvervserfaring med IT-sikkerhed, og behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Din nye arbejdsplads
Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante opgaver, der løfter vigtige samfundsmæssige opgaver.

Kontoret råder over en god blanding af garvede og velbevandrede medarbejdere, der bidrager med erfaring og faglige indsigter, såvel som nytilkomne, der bringer ny energi og friske perspektiver.

Vi tilbyder dig et godt læringsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling, godt kollegaskab og en fleksibel hverdag, som giver mulighed for en god work-life-balance. Derudover byder organisationen på et væld af sociale aktiviteter og faglige indslag.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen” senest den 7. juni 2023.

Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afshin Mir, som er Kontorchef for Domænesikkerhed i UFST, på telefon +45 72 37 20 21 eller fagkoordinator Jan Nielsen på telefon +45 72 38 84 89.

I forbindelse med ansættelsessamtalerne kan der blive anvendt test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEM, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder