Jobbet "Driftstekniker til varmeforsyningen i Silkeborg Forsyning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er den grønne omstilling og tekniske udfordringer, hvor du får brug for dine tekniske kompetencer noget for dig? Så er du måske vores nye kollega - læs med her!

Silkeborg Forsyning er en moderne virksomhed, hvor vi kigger ind i en spændende udvikling henimod en CO2 neutral varmeproduktion, som vores ejer har en ambition om er gennemført i 2030.

Produktions porteføljen består pt. af et naturgasfyret gasturbineanlæg, som producerer elektricitet og fjernvarme, solvarmeanlæg, to elkedler samt naturgas- og oliefyrede kedler som back up.
Trin 1 mod en CO2-neutral varmeproduktion er allerede gennemført og trin 2 er tæt på, idet der snart tages de første spadestik. Der er indgået aftale med leverandører om opførsel af en ny kedel til biobrændsel og en luft-vand varmepumpe. Disse to trin kan ikke gøre det alene, og de næste er allerede i støbeskeen.

Som vores kommende nye driftstekniker, skal du bidrage til at holde alle vores anlæg kørende året rundt, og du kan glæde dig til at beskæftige dig med den daglige drift af både eksisterende men også de nye produktionsanlæg, som snart opføres.

Med reference til driftslederen på varmeværket vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Drift, vedligeholdelse og optimering af produktions- og distributionsanlæg
  • Fokus på instrumentering og kalibrering
  • Koordinering af vedligeholdelsesopgaver med eksterne samarbejdspartnere
  • Udarbejde og vedligeholde driftsinstruktioner og dokumentation indenfor eget arbejdsområde
  • Servicere opkald fra forbrugerne

I jobbet indgår en vagtordning med faste vagter. Vores anlæg er fjernovervåget, hvorfor vagten udenfor normal arbejdstid kan tilkaldes via mobiltelefon. Tilkaldevagten forudsætter, at du bor inden for maksimal 30 minutters transport fra varmeværket på Kejlstrup Tværvej 14, 8600 Silkeborg. Silkeborg Varme stiller vagtbil til rådighed ifm. med varetagelse af vagten

Dine kvalifikationer:
Din indgangsvinkel til stillingen kan være forskellig, men vi lægger vægt på, at du har en relevant håndværksmæssig uddannelse, gerne elektrotekniker, automatiktekniker eller lignende, evt. med en overbygning som maskinmester, men dette er ikke noget krav. 

  • Kedelpassercertifikat type II eller er indstillet på at erhverve dette
  • Gerne erfaring med produktionsanlæg og kendskab til processer
  • Kørekort til personbil

Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne til at søge.

Din person:

  • Du brænder for opgaven, er omhyggelig, kvalitetsbevidst og har let ved at overskue tekniske processer
  • Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt, og samtidig indgå i et stærkt team
  • Du går positivt til opgaven og opsøger gerne kolleger, hvis der er behov for sparring

Vi tilbyder:
Du bliver en del af en virksomhed, der spiller en central rolle i den grønne omstilling. Du får en hverdag i en organisation med gode kolleger, højt engagement og gode muligheder for at udvikle dig.  

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer og i henhold til Industriens Overenskomst og lokalaftaler. Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være på varmeværket på Kejlstrup Tværvej 14, 8600 Silkeborg.

Silkeborg Forsyning ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning og CV hurtigst mulig ved at trykke "ANSØG" herunder. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte driftsleder Kenneth Larsen på telefon 30705162.

Vi vurderer ansøgningerne løbende og indkalder derfor også løbende kandidater til samtale. Det forventes, at der afholdes samtaler løbende med ansættelsesstart pr. 1. juli 2023 eller snarest herefter.

Om Silkeborg Forsyning
I Silkeborg Forsyning er vi omkring 140 kompetente og engagerede kolleger, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer komfortabel, stabil og konkurrencedygtig fjernvarme og rent og velsmagende drikkevand til mange tusinde kunder i Silkeborg Kommune. Vi står også for den miljøbevidste håndtering af affald og spildevand i hele Silkeborg Kommune.

Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 94.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen.
 
Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.

Læs mere her: https://www.silkeborgforsyning.dk/

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder