Jobbet "Driftssikker enhedschef til Vejvedligehold " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du bidrage til at gøre København førende inden for vejvedligehold og kan du skabe nye smarte løsninger og nye måder at arbejde på? Så søg stillingen som enhedschef i enheden Vejvedligehold Større Opgaver.  

Vejvedligehold - Større Opgaver er en del af serviceområdet Byens Fysik i Teknik- og Miljøforvaltningen. Som enhedschef er du ansvarlig for ledelsen af en udførende entreprenørenhed. Du vil komme til at stå for drifts- og vedligeholdelsesopgaver på cykelstier, veje, fortove og brønde. I enheden er der fire opgavekoordinatorer og ca. 30 specialarbejdere, der udfører alt lige fra asfaltudlægning, brøndregulering, opbrydning og brolægning. Det vil være dit job at sikre, at enheden udfører kvalitetsmæssigt godt vejarbejde, at resurserne udnyttes optimalt i forhold til opgaverne, og at medarbejderne er gode til at samarbejde med hinanden og de øvrige samarbejdspartnere.  

For at lykkes i stillingen skal du være en mester i at samarbejde og du skal kunne prioritere og være god til at træffe beslutninger. Vi forventer, at du har en entreprenørmæssig baggrund inden for vejområdet og nogle års ledelseserfaring.  

Du refererer til vicedirektøren og indgår i en velfungerende enhedschefgruppe bestående af centrets tre andre enhedschefer. Du vil også indgå i hele serviceområdets chefgruppe.  

Om Byen Fysik
Byens Fysik er ét af fire serviceområder i Teknik- og Miljøforvaltningen. Byens Fysik sørger for, at arbejdet med de fysiske forandringer og vedligeholdelsen af byen hænger sammen smidigt og effektivt. Byens Fysik består – foruden Center for Byvedligehold – af Center for Klimatilpasning, Center for Anlæg og Byfornyelse og to sekretariater. I Byens Fysik vedligeholder og fornyer vi den eksisterende by. Vi finder løsninger som imødekommer de strategiske og politiske pejlemærker og den konkrete adfærd i byens rum.  

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til cheflønaftalen for Københavns Kommune og gældende overenskomst. Lønniveauet i stillingen er ca. 570.000 årligt afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen er eksklusive pension.  

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Teknik- og Miljøforvaltningen på: www.kk.dk/tmf og se en uddybende job- og personprofil, hvor krav og forventninger til den nye enhedschef er beskrevet på Genitors hjemmeside: www.genitor.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Lone Byskov på 2329 1692, enhedschef Thomas Klint Martinsen på 2117 7027 eller chefkonsulent i Genitor Vibeke Rosenbeck på 3148 4740.  

Ansøgning vedlægges CV og evt. andre relevante dokumenter.  

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 17. februar 2019.

Første samtalerunde afvikles tirsdag den 19. og onsdag den 20. februar og anden samtalerunde afvikles mandag den 25. februar. Mellem de to samtalerunder gennemføres der et testforløb, hvor vi også indhenter referencer efter aftale.   

Om Teknik- og Miljøforvaltningen 
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder