Jobbet "Driftskonsulent for EL-Distribution og transmission" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Afdelingen for produktionssupport på Hovedkontoret i Nuuk søger en driftskonsulent til el-distribution og transmission. Vi har brug for dig, der er dygtig til at samle, analysere og formidle den nyeste viden inden for dit felt, og kan være med til at sikre, at vores anlæg lever op til gældende regler og lovgivning.

I øjeblikket er der fokus på flere interessante projekter, med en udbygning af afbrydelig elvarme, lade standere til elbiler og decentral produktion fra solceller. Fælles for dem alle, er at distributionsnettet naturligvis skal være forberedt på de ændrede belastninger og her vil du således komme til at spille en afgørende rolle!

Dine hovedopgaver er:

  • Ansvarlig for myndighedskontakt vedr. el-distribution og transmission
  • Ansvarlig for udarbejdelse af standarder, procedurer og vejledninger for el-distributions- og transmissionsanlæg
  • Sikre stadig teknologisk udvikling af Nukissiorfiit produktionsapparat
  • Koordinere Nukissiorfiits KLS-A & KLS-D systemer
  • Koordinere planlagte eftersyn af 132 & 60 kV transmissions luftledninger
  • Hjælpe vores driftsenheder med at beregne transformerstationers dimensioner
  • Sikre implementering og vedligeholdelse af el-distributionsanlæg i vores vedligeholdelsessystem Sertica

Afhængig af din joberfaring, uddannelsesbaggrund og interesse, har du mulighed for at præge jobindholdet i din stilling. Stillingen er på den måde alsidig, da du både skal have øje for driften, men også kunne bidrage til den strategiske udvikling.

Hvad kan du forvente?  
Afdelingen for produktionssupport på Hovedkontoret i Nuuk servicerer hele Grønland. Du vil blive en del af det el-tekniske team, som udover dig består af de tre driftskonsulenter for diesel-hybrid, VE og vandkraft.

Du bliver del af en afdeling med fagligt stærke kollegaer. Du får en ekspert rolle i organisationen, hvor succes skabes gennem vores professionelle og gode samarbejde. Samtidig kan du se frem til at blive del af en virksomhed, der vægter trivslen højt, med personalearrangementer og tilbud som motion i arbejdstiden.

I Nuuk vil du have gode muligheder for en aktiv fritid. Hvad enten du er til skiløb, vandring eller en tur med båd ind i fjorden. Nuuk har desuden et bredt udvalg af forretninger og kulturelle tilbud, og føles derfor som verdens mindste storby.

Vi søger dig, som har:

  • Videregående uddannelse indenfor det el-tekniske område (el-installatør, el-ingeniør, maskinmester, el. lign.)
  • Omfattende kendskab til drift af energiforsyningsanlæg
  • Erfaring med kvalitetsledelsessystemer
  • Stor teknisk forståelse for og flair for IT-systemer
  • Gode kommunikations- og formidlingsegenskaber til lægmand og teknikere.
  • Mod på en spændende stilling, hvor opgavefeltet rækker hele vejen fra afgang af generatoren til målerne hos forbrugerne

 Desuden er det en fordel, men ikke et krav, at du er dobbeltsproget grønlandsk og dansk.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til relevant og gældende overenskomst. Der er 3 måneders prøvetid.

Vi tilbyder umøbleret personalebolig i henhold til gældende regler. Hvis du allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret beholdes retten til denne.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse i henhold til gældende regler.

Er du den kollega som vi søger?
Så send din ansøgning via ”Ansøg” hurtigst muligt, men inden 22. maj 2022. Der forventes løbende at blive indkaldt til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingens indhold og funktion så kontakt afdelingsleder, Ole Ziemer på +299 558880. Generelle spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan sendes til hr@nukissiorfiit.gl

Om Nukissiorfiit
Nukissiorfiit forsyner hele Grønland med el, vand og varme. Sammen arbejder vi hele tiden at på skabe omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. I 2020 var 70 % af vores afsætning til el, vand og varme baseret på vedvarende energi. Den grønlandske regering har en ambition om, at elforsyningen i 2030 bliver drevet af så meget vedvarende energi som muligt. I Nukissiorfiit har vi succes med at skabe de bedste rammer for alle 400 ansatte. Læs mere om os på www.nukissiorfiit.gl

Ansøgningsfrist: 22. maj 2022

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.