Jobbet "Driftschef søges til Gilleleje Fjernvarme" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vores driftschef har valgt at søge nye udfordringer, og derfor søger Gilleleje Fjernvarme en afløser til ansættelse snarest.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job på et fjernvarmeværk, der i de sidste 5-10 år har været igennem en interessant proces for at imødekomme behovet fra den stadige tilgang af nye kunder samt forbrugernes ønske om en grøn omstilling. Vi forsyner p.t. cirka 2.000 husstande i Gilleleje by. Varmeprisen for et standardhus på 130 m2 er i 2024 ca. 14.000 kroner om året.

Bestyrelsens strategi er, at Gilleleje Fjernvarme skal være blandt de billigste værker, som anvender skovflis samt elektricitet som brændselskilde, og have et opdateret produktionsapparat både mht. produktionsudstyr og ledningsnet. Derudover ønsker bestyrelsen, at der skal ydes energirådgivning og anvendes ressourcer på uddannelse.

Som driftschef får du ansvaret for sikring af billigst mulig varmepris og bedst mulig forsyningssikkerhed for værkets kunder. Du bliver daglig chef for værkets 4 øvrige medarbejdere, og der er etableret en vagtordning for driftspersonalet på værket.

Du får ansvaret for teknik, projektstyring, indkøb, økonomi og administration, og du vil være den person, der udarbejder strategiske beslutningsoplæg til bestyrelsen, som du refererer til.

Sammen med bestyrelsesformanden er du repræsentant for selskabet over for myndigheder, interesseorganisationer og tværfaglige fora. Du har gode lederegenskaber og stor og bred teknisk forståelse, gerne med økonomisk overbygning f.eks. som udvidet maskinmestereksamen.

Måske kommer du med en baggrund som teknisk driftschef eller tilsvarende. Gerne med en faglig baggrund fra forsyningssektoren.

Løn efter aftale.

Uddybende oplysninger kan i fortrolighed indhentes hos bestyrelsesformand Ebbe Devantier på tlf.nr. 2117 5749. Ansøgning – bilagt CV og referencer – skal være os i hænde senest den 31. august 2024 og kan sendes til:

Gilleleje Fjernvarme a.m.b.a.
ATT.: bestyrelsesformand Ebbe Devantier
Fiskerengen 2
3250 Gilleleje

eller pr. e-mail til bestyrelsesformanden på je.devantier@pc.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.