Jobbet "Docent med speciale i bæredygtighed og teknologi i byggebranchen " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

På KEA vil vi medvirke til at reducere byggebranchens miljøpåvirkninger, så det samtidig gør branchen mere rentabel. Som vores nye docent, får du en nøgleposition i netop denne indsats og vil arbejde i spændingsfeltet i mellem teknologi, bæredygtighed og forretning.

Stillingen henvender sig til dig, der er uddannet ingeniør, arkitekt eller har en lignende byggeteknisk baggrund og/eller erfaring. Du har specialiseret dig på Ph.d.-niveau eller tilsvarende i (fx) hvordan den teknologiske udvikling kan understøtte den grønne omstilling i byggeriet, eksempelvis inden for bæredygtighed, nye materialer og byggeprocesser eller i mødet mellem den teknologiske udvikling og det fysiske byggeri. Det er en yderligere styrke, hvis du tilmed har opbygget praktisk erfaring fra fx en entreprenørvirksomhed, en tegnestue, et GTS-institut eller lign. inden for førnævnte områder.

Balance mellem visioner og virkelighed i branchen
KEA har en vigtig opgave i at uddanne dimittender, der både kan løse konkrete opgaver fra første dag og samtidig være med til at løse virksomhedernes udfordringer. Det er derfor væsentligt, at du formår at balancere fremtidens krav og de teknologiske muligheder inden for bæredygtighed med de pragmatiske hensyn, der kendetegner virksomhedernes hverdag. Her vil din erfaring med tværgående samarbejder og den kompleksitet der kendetegner byggeriet være en vigtig ballast.

Indledningsvis vil dine opgaver som docent have en opbyggende karakter med fokus på at udvikle faglige indsatsområder og dernæst at initiere og være faglig leder af projekter – ofte med eksterne samarbejdspartnere.

Opsummerende bliver dine primære opgaver:

  • At være drivende i at omsætte bæredygtighed – herunder FNs 17 Verdensmål - til faglige indsatsområder, primært på KEA Bygs uddannelser og inden for bæredygtighed og teknologi.
  • At omsætte bæredygtige visioner og ambitioner til strategi og handlinger ved at oversætte målsætninger til læringsmål og praksisnær viden.
  • At bygge bro til KEAs andre uddannelsesprogrammer i bl.a. projektarbejde i krydsfeltet mellem teknologi, grøn omstilling og forretning i byggebranchen.
  • At initiere og være faglig driver på projekter og samarbejder, der udvikler uddannelsernes videngrundlag og skaber viden og resultater, til gavn for de brancher, KEA uddanner til.
  • At bygge bro mellem brugen af ny teknologi i alle dele af byggeriet så branchens bæredygtighed styrkes.

Selvom du primært vil beskæftige dig med KEAs byggefaglige uddannelser, er en vigtig del af din rolle som docenten, at se muligheder, initiere og opbygge FoU-aktiviteter med bred involvering af adjunkter og lektorer fra KEAs mange uddannelser - ofte med eksterne samarbejdspartnere som videninstitutioner, virksomheder, bevillingsgivere, mv.

Endelig har du en betydningsfuld opgave i at omsætte og formidle aktuel viden og projektresultater i anvendelsesorienterede formater, der matcher uddannelserne og byggebranchen, da det netop er her, KEA som uddannelsesinstitution har et væsentligt bidrag til at udvikle professionerne.

Du bliver ansat i afdelingen for Forskning & Innovation med reference til F&I-chefen, og du vil have din daglige gang og et tæt samarbejde med chefer og medarbejdere på KEA Bygs uddannelser.

En af dine docentkolleger bliver Petra, som siger om jobbet: ”Noget af det, der gør mit job spændende, er at vi docenter er i gang med at udvikle, hvad forskning og udvikling er i sektoren. Det handler blandt andet om, hvordan vi bidrager med ny viden til SMV’erne. Det er virkelig spændende at arbejde med nye typer afvidenprodukter, der samtidig styrker uddannelsernes videngrundlag.” Petra Ahde-Deal, docent, KEA Design.

Om dig

Den rette kandidat til stillingen som vores nye docent, er uddannet ingeniør, arkitekt eller har en lignende byggeteknisk baggrund og/eller erfaring, og specialiseret dig på Ph.d.-niveau eller tilsvarende.

Foruden din solide erfaring og faglige indsigt, er dine personlige kompetencer vigtige for at du får success i stillingen. Du er god til at skabe relationer bade internt og eksternt. Du tager initiativ og følger op, og sørger for at både kort- og langsigtede målsætninger bliver realisteret.

Læs mere

Hvis du har interesse for stillingen, kan du læse mere på www.kea.dk/docent, hvor vi har samlet mere informationom om både stillingen, krav til dine kvalifikationer og hvad du bliver en del af på KEA.

Når du er klar til at søge
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte F&I chef Anne Kahr Hällman, på tlf. 6064 3940 og på mail ankh@kea.dk.

Ansøgningsfristen er den 16. december 2020, hvorefter de modtagne ansøgninger evalueres og udvalgte ansøgninger, som bedst lever op til de opstillede kriterier, vil blive sendt til bedømmelse i bedømmelsesudvalg.

Vi forventer, at samtaler afholdes med udvalgte kandidater i uge 6, 2021.

Klik på 'ansøg' og send din ansøgning, CV og anden relevante dokumentation.

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2021.

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.