Gå til hovedindhold
Jobbet "Divisionschef " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Divisionschef - Gear og Gearmotorer - Sjælland

Har du ambitioner om at blive omdrejningspunkt hos en af Danmarks førende leverandører af gear og gearmotorer? 

Som et led i den fortsatte udvikling søger vi en kompetent chef til vores Gear-division, der med god ledelse og teknisk indsigt kan drive forretningsområdet til nye højder

Stillingen:
Som divisionschef får du strategi- og budgetansvar for vores geardivision som udelukkende repræsenterer selskabets største leverandør Bonfiglioli (ledende global producent af industrigear). Din primære opgave bliver at sikre og udbygge virksomhedens markedsposition på de enkelte geartyper samt at sikre god og driftssikker ledelse med fokus på høj service. Du får ledelsesansvar for divisionens 6 medarbejdere samt et værksted på 4 personer. 

Indsatsen ud mod selskabets nøglekunder sker i tæt samarbejde med virksomhedens eksterne salgsorganisation på 7 personer, samt med divisionens egne indsatser fra en produktchef og chefen selv. Derudover betjenes kunder af divisionens interne sælgere og via selskabets stærkt udbyggede webshop. Divisionen har ydermere et meget tæt samarbejde med selskabets øvrige divisioner og produktchefer. 

Vores kunder er virksomheder i industrien, OEM-kunder og maskinbyggere, hvor kontaktfladen primært er ingeniører, konstruktører og indkøbere, og du skal kunne begå dig på alle niveauer i større såvel som mindre organisationer.

Du refererer til den administrerende direktør og bliver medlem af ledergruppen, hvor du bliver medansvarlig for god og bæredygtig selskabsledelse af såvel egen division som samlet for 
selskabet.

Kvalifikationer:
Du har erfaring og succes med personaleledelse. Du har en motiverende ledelsesstil, arbejder med et højt energiniveau og er seriøs, ærlig og tillidsvækkende. Du evner selv at vise vejen. Det er vigtigt, at du er en god ’holdspiller’, har en udpræget stærk korpsånd, hvor evnen og lysten til samarbejde er en fundamental drivkraft. 

Du er en stærk kommunikator som kan implementere den eksisterende strategi, og du er god til at sælge selve ’produktet’ samt dine budskaber såvel internt som eksternt. Du besidder et godt købmandsskab, og du er motiverende for dine omgivelser. Du er analytisk, grundig og detaljeorienteret og nærværende med en høj grad af empati og troværdighed.

Du har erfaring fra gear- og transmissionsbranchen og har en høj teknisk forståelse. Du evner at være i tæt teknisk dialog med kunder, kolleger og leverandører. Du har en maskinteknisk uddannelse (maskiningeniør el.lign.) og gerne en kommerciel eller ledelsesmæssig overbygning.

Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk både i skrift og tale, og vi forventer, at du er fortrolig med IT. Du vil arbejde med udgangspunkt fra vores kontor i Albertslund.

Du tilbydes:
Selskabet fokuserer på medarbejdertrivsel og giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi lægger vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed, samtidig med at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø. Der lægges i øvrigt vægt på værdierne troværdighed, gensidig respekt, sammenhold og professionalisme.

Du tilbydes et spændende, meget selvstændigt og varieret job i en virksomhed med en fri omgangstone og et positivt samarbejde inden for fastsatte rammer. Du vil få en grundig oplæring og supplerende uddannelse efter behov, således at opgaver kan løses på et højt fagligt niveau.

Ansøgning:
Hvis du er interesseret i ovenstående, så send en e-mail med din ansøgning og CV som vedhæftede filer via "Ansøg" linket. 

Ønsker du yderligere information om selskabet og stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Ann Holm Trampedach på tlf. 4386 8333.

Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder kandidater løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder