Jobbet "Direktør - Odense Renovation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Odense Renovation søger en visionær og strategisk orienteret direktør med udprægede ledelsesevner. En direktør med mod og drive, som kan udfordre, invitere og navigere i en veldrevet organisation, som skal udvikles yderligere. En person, som er synlig, tydelig og tillidsskabende, og som opbygger og anvender netværk og relationer.

Odense Renovation er et veldrevet selskab med et godt ry, og hvor miljø og social ansvarlighed er en del af grundfortællingen. Mange medarbejdere har lang anciennitet, og der er et godt arbejdsmiljø, et godt kollegialt fællesskab, og der er generelt stolthed i medarbejdergruppen over at være en del af Odense Renovation. Selskabet er de seneste år gået fra primært at være en affaldsvirksomhed, til i lige så høj grad at være en videns virksomhed som beskæftiger sig med grøn omstilling, klima og bæredygtighed, CO2 reduktion, cirkulær økonomi, affaldsforebyggelse, affaldsminimering, genbrug og genanvendelse samt eksport af knowhow. Odense Renovation har dermed grundlagt et godt fundament for i de kommende år at være en af de forsyningsvirksomheder, der går forrest i forhold til den grønne omstilling og anvendelsen af ny teknologi.

Opgaven
Direktøren skal prioritere etableringen af en konstruktiv og tillidsbåret relation til bestyrelsesformanden, hvor kreative og konstruktive med- og modspil danner grundlag for synkrone opfattelser hos bestyrelsesformanden og direktøren af retning, opgaver og udvikling for selskabet. Direktøren skal i forhold til bestyrelsen sikre, at bestyrelsen serviceres med relevante oplæg og relevant materiale i forhold at kunne arbejde med de overordnede og strategiske linjer for selskabet.

Den kommende direktør skal have visioner for den forsatte udvikling af Odense Renovation. Direktøren skal være orienteret mod at finde løsninger, der tydeligt peger ind i fremtiden og skal sikre, at Odense Renovation er et synligt, markant og aktivt selskab. Vi skal være dagsordenssættende i forhold til den grønne omstilling, biodiversitet, cirkulær økonomi og bæredygtighed, såvel i Odense, på Fyn og på landsplan.

Odense Renovations strategi, strategi 2020-2025, har nu været gældende i en årrække, og der foreligger en central opgave for den kommende direktør i forhold til at facilitere en proces, hvor der foretages et ”serviceeftersyn” af strategien i forhold til, om der bør ske justeringer. Bestyrelsesformanden og direktøren skal i fællesskab danne et fælles billede af status for strategien.

Eftersynet af strategien kan give anledning til, at det kan vise sig hensigtsmæssigt at organiseringen af Odense Renovation justeres eller ændres. Hvis dette er tilfældet, forventes den kommende direktør i givet fald at adressere dette på en konstruktiv, inddragende og helhedsorienteret facon, som sikrer ejerskab i bestyrelsen og hos selskabets ledere og medarbejdere.

Direktøren skal være en drivkraft for fornyelse og innovationstænkning, hvor vante måder at løse opgaverne på og tænke på udfordres og hvor ”vi plejer at…” erstattes af ”vi prøver at…”. 

Direktøren skal endvidere forholde sig til muligheden for, at opgaver der i dag hører under Odense Renovation, på sigt kan blive udliciteret og således skal fungere under markedsvilkår fremadrettet.

Kompetencer
For at kunne løse de angivne – og andre – opgaver, er det afgørende, at direktøren er i besiddelse af en række personlige og ledelsesmæssige kompetencer. Særligt følgende kompetencer er centrale for den kommende direktør:

1. Tydelig, synlig og lyttende leder. Det er helt afgørende, at den kommende direktør er en tydelig, synlig og lyttende leder, som på en autentisk facon kan formidle budskaber og sikre inddragelse og ejerskab blandt ledere og medarbejdere.

2. Politisk tæft. Direktøren skal have politisk tæft og have en sikker fornemmelse for, hvordan samspillet med det politiske niveau håndteres bedst muligt, så der sikres transparens, og så politikerne har føling med, hvad der rører sig i Odense Renovation, og så direktøren er bekendt med de politiske prioriteringer og drøftelser. 

3. Strategisk og visionær. Direktøren skal være visionær og strategisk orienteret i forhold til den fortsatte udvikling af Odense Renovation. Dette indebærer blandt andet, at direktøren ”kan sætte det lange lys på” i forhold til at være på forkant med muligheder, udviklinger, trusler og tendenser som kan påvirke Odense Renovation på såvel kort som lang sigt. Direktøren skal kunne gennemskue disse elementer og må ikke lade sig overraske af noget.

4. Håndtere kompleksitet. Direktøren har en spændende og kompleks opgaveportefølje, hvor mange aktører, såvel interne som eksterne, vil forvente input, initiativ og sparring af direktøren. Derfor skal direktøren med sikker hånd kunne prioritere sine opgaver og sin tidsanvendelse, og direktøren skal have betydelig analytisk kapacitet, som sætter vedkommende i stand at bevare overblikket og have fokus på ”det væsentlige”.

5. Udadvendt. Den kommende direktør skal være udadvendt, hvilket blandt andet indebærer, at direktøren naturligt opsøger relationer og netværk såvel internt som lokalt og nationalt og agerer lige overbevisende i alle sammenhænge.

Personlige egenskaber

  • Har et passende mod og en naturlig autoritet, som bringes i spil på relevant vis
  • Har en åben og nysgerrig tilgang til opgaver, omgivelser og muligheder
  • Er en dygtig kommunikator, som på en forståelig, troværdig og direkte måde formår at formidle sine budskaber i alle sammenhænge og situationer
  • Er analytisk velfunderet og har kapacitet til at gennemskue og forholde sig til komplekse sammenhænge og se mønstre
  • Er udadvendt og har en naturlig lyst til – og interesse for – at være synlig blandt medarbejderne, såvel i administrationen som i driftsafdelingerne
  • Er en holdspiller, som ser fremdrift og udvikling som en fælles opgave, hvor man spiller hinanden gode
  • Kan prioritere, uddelegere og lede opad og nedad
  • Er en motiverende og tillidsskabende person
  • Er lyttende og lydhør over for ideer og perspektiver fra hele organisationen
  • Har en åben, værdibaseret og anerkendende ledelsesstil, hvor udfordringer og problemer er noget man taler åbent om og løser
  • Er proaktiv og på forkant i forhold til at identificere trusler, udviklinger og tendenser og kan handle på disse inden de bliver til udfordringer og problemer
  • Er i besiddelse af en afvæbnende humoristisk sans
  • Kan håndtere og agere i kompleksitet og er i stand til reducere kompleksitet.

Andet
Læs mere om Odense Renovation og stillingen i stillings- og kompetenceprofilen her.

Tiltrædelse: 1. september 2023 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist: Søndag den 23. april 2023

Yderligere information og spørgsmål: Kontakt bestyrelsesformand Karsten Fogde, tlf. 51 22 07 01, eller administrerende direktør Chris E. Petersen fra MUUSMANN, tlf. 81 71 75 16.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder