Jobbet "Direktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Renosyd I/S er et affaldsselskab, der betjener de 87.000 borgere, der bor i Skanderborg og Odder kommuner. Samtidig er selskabet en yderst vigtig aktør i forhold til den grønne omstilling og den cirkulære økonomi. Renosyd lægger vægt på at finde nye løsninger og bakker aktivt op om borgernes grønne livsstil.

Renosyd søger en ny direktør, der kan sikre, at Renosyd fortsat går forrest. Succeskriterierne er tydelige. De er fastsat i de to kommuners ejerpolitik. Renosyd skal arbejde for reducerede affaldsmængder og bedre udnyttelse af resurserne i affaldet. Renosyd skal samtidigt skabe et godt forhold mellem pris og service, og endelig skal selskabet tage socialt ansvar, kommunikere klart og bidrage til lokale fællesskaber.

Renosyd har 70 medarbejdere, og omkring halvdelen af selskabets aktivitet er outsourcet til private. Lige om hjørnet venter overgangen til sortering i flere fraktioner hjemme hos husholdningerne. Det er en opgave, som Renosyd løser i samarbejde med andre affaldsselskaber.

Alle Renosyds ansatte motiveres af at arbejde for en større sag, så det er vigtigt, at den nye direktør har et stærkt og smittende engagement i den grønne dagsorden. Der vil også blive lagt vægt på erfaring med forandringsledelse, ledelse gennem ledere og god politisk tæft. Det vil være en fordel, hvis den kommende direktør har indsigt i forsyningsvirksomhed, miljøtekniske forhold og kommunal forvaltning, herunder økonomi.

Du kan læse mere i job- og personprofilen, og du søger stillingen nedenfor. Ansøgningsfristen er søndag den 30. oktober. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte formand for Renosyds bestyrelse, Kresten Bjerre på tlf. 2280 1250 eller chefkonsulent i Genitor, Lisbeth Binderup på tlf. 2049 5140. Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder