Jobbet "Direktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Tønder Forsyning er et forsyningsselskab, der er 100% ejet af Tønder Kommune. Selskabet er stiftet i februar 2009. Tønder Forsyning leverer hovedsageligt ydelser inden for drikkevand, spildevand og affald.

Tønder Forsyning søger en ny administrerende direktør, der tænker innovativt og ser muligheder i den grønne omstilling, og som sammen med bestyrelsen og ejerne kan sætte en klar retning for, hvordan Tønder Forsyning skal udvikle sig i årene fremover. 

Vi er - Organisationen
Du kommer til at stå i spidsen for ca. 80 dedikerede medarbejdere, der arbejder med affald, vand og spildevand i Tønder Kommune. Vores kunder er kommunens borgere og virksomheder, og vores opgaveløsning er af afgørende betydning for deres hverdag. Som virksomhed er vi fokuseret på at sikre forsyningssikkerhed og en serviceorienteret drift, der møder kundernes behov. Samtidig påtager vi os at bidrage til de større samfundsmæssige dagsordner og at arbejde innovativt for at udvikle og afprøve nye teknologiske og praktiske løsninger, som bidrager til den grønne omstilling. 

Du får her mulighed for at træde ind i toppen af en toptrimmet organisation, der har en god balance mellem nytænkning og stabilitet, mellem udvikling og drift. Der er ikke langt fra idé til afprøvning af nye teknologier hos os, og vi er certificeret inden for arbejdsmiljø, miljø og drikkevandssikkerhed, da vi ønsker at levere den højeste internationale standard. 

Vi er en velkonsolideret og veldrevet virksomhed med et stærkt hold af erfarne, dedikerede og fagligt stærke medarbejdere. Virksomheden er præget af trivsel og mulighed for medindflydelse, og medarbejderne er stærkt engagerede i arbejdspladsen. Tønder Forsyning har et godt ry i lokalområdet og arbejder aktivt med information til og dialog med kunderne. Der er således på alle væsentlige områder et godt fundament for den fortsatte udvikling af virksom-heden og den strategiske positionering i branchen på lang sigt. 

Du skal - Stillingen
Direktøren har - med ansvar overfor bestyrelsen – det overordnede ledelsesansvar for vores samlede virksomhed. Det betyder, at du har ansvar for at realisere selskabets overordnede vision og for at færdiggøre det igangsatte arbejde med Strategiplan 2030. 

Det er vigtigt, at du som ny direktør motiveres af og har gode forudsætninger for at spille stærkt ind i mange roller, som fx at:

  • understøtte og samarbejde tæt og tillidsfuldt med bestyrelsen (og formandskabet) om den strategiske udvikling af Tønder Forsyning, 
  •  samle cheferne i et velfungerende ledelsesteam, der understøtter den enkelte i at lede eget område og samtidig tage ansvar for den samlede forsyning, og her agere motiverende og tillidsvækkende som personaleleder for chefgruppen,
  •  skabe og vedligeholde nyttige relationer og samarbejder i Tønder Kommune samt med lokale borgere, virksomheder og organisationer i Tønder Kommune,  
  •  være en rollemodel og kulturbærer, der som (d)en fremtrædende repræsentant for Tønder Forsyning sikrer, at der fortsat skabes de ønskede resultater, at forsyningens omdømme i omverdenen er positivt, og at der i alle relationer er tillid til virksomheden. 

Selvom vi er en veldrevet virksomhed, der står på et solidt fundament, står vi overfor nogle spændende – også ledelsesmæssige - udfordringer, som du skal tage ansvar for at løfte:

  • Tønder Forsyning skal fastholde sin nuværende stærke position og sit brand som et pålideligt forsyningsselskab, der leverer høj kvalitet, går forrest i udviklingen af nye grønne løsninger og går i dialog med ejerne og kunderne.
  • Sikre, at virksomheden fortsat bidrager til at udvikle og afprøve løsninger for klima- og miljømæssige problemstillinger af stor samfundsmæssig betydning.
  • Efterse den samlede organisering og se på den samlede struktur og styringskæde, herunder sammenhængen på tværs.
  • I det fortsatte arbejde med Strategiplan 2030 at sikre klarhed over og tage ansvar for den løbende prioritering af forskellige tiltags værdi for virksomheden og kunderne. 
  • Arbejde strategisk med de kommende års generationsskifte. 

Du er - Direktørprofilen
Måske har du erfaring fra et forsyningsselskab, en politisk ledet organisation eller en privat virksomhed. Det er ikke så vigtigt. Det er derimod din ledelseserfaring og ikke mindst, hvilken type leder du er. Vi leder efter en direktør, der er:

  • strategisk og helhedstænkende – besidder et stort overblik og tænker innovativt og forretningsorienteret, 
  • en tydelig person og leder, der udviser handlekraft og kan sætte en retning for organisationen og skabe følgeskab hele vejen rundt i organisationen, 
  • samarbejdssøgende og en dygtig netværker, der kan etablere og vedligeholde nyttige relationer, 
  • en tillidsvækkende og åben kommunikator, der kan repræsentere organisationen med stor overbevisning - såvel internt som eksternt til borgere og politikere,
  • inddragende og imødekommende i sin ledelsesstil,
  • nytænkende, samtidig med evnen til at prioritere og sikre, at opgaverne kommer i mål.  

Yderligere oplysninger
Lønniveauet forhandles med udgangspunkt i erfaringer og kvalifikationer.

Søg stillingen ved at uploade ansøgning og CV. Referencenummer: DK-08133. Ansøgningsfristen udløber den 17. maj 2021 kl. 10.00.

Tiltrædelse pr. 1. august 2021.

Læs meget mere om Tønder Forsyning på Tønder Forsyning (tonfor.dk) og om stillingen samt ansættelsesprocessen i det uddybende notat her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om virksomheden
Tønder Forsyning er et forsyningsselskab, der er 100% ejet af Tønder Kommune. Selskabet er stiftet i februar 2009, affødt af Vandsektorlovens bestemmelser om at vand- og spildevandsforsyninger skal være udskilt fra den kommunale organisation fra 1. januar 2010.
Tønder Forsyning leverer hovedsageligt ydelser indenfor drikkevand, spildevand og affald.