Jobbet "Digitaliseringschef til IT Services " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT Services (ITS) på Aalborg Universitet (AAU) søger en digitaliseringschef til en fast fuldtidsstilling til besættelse fra 1. april 2020 eller snarest muligt herefter. Som leder af afdelingen Digitalisering og Transformation i ITS, vil du blive ansvarlig for en afdeling, der bidrager til AAU’s digitale transformation.. Din opgave bliver både at understøtte og videreudvikle den rette digitale dagsorden, inspirere organisationen til at optimere processer og udbrede bedste praksis såvel som at udforske og afprøve nye tiltag og metoder, som skal lægge trædestenene til næste praksis. Den praksis, som skal sikre, at AAU også vil være en digital frontløber i fremtiden.

Stillingsbeskrivelse 
Drivende kraft på digitalisering

Som digitaliseringschef på AAU er du stærk på strategi, digitalisering, kommunikation og forretningsudvikling. Med disse fire grundpiller som afsæt får du en unik chance for at være drivende kraft på digitaliseringsrejsen i en af Nordjyllands største IT-organisationer såvel som på Danmarks største IT-universitet, der også er Europas stærkeste ingeniøruniversitet på både forskning og uddannelse.

Afdelingen Digitalisering og Transformation består af ca. 15 medarbejdere fordelt i fire teams, der arbejder i tilknytning til den digitale udvikling af AAU, og som refererer til Digitaliseringschefen. I øjeblikket er afdelingen ca. halvvejs i udmøntningsarbejdet af den vedtagne digitaliseringsstrategi, og arbejdet i afdelingen omhandler bl.a.:

  • Det korte og lange sigte – Technology Outlook og alignment med strategier og organisationens udvikling
  • At skabe konkret kobling mellem digitalisering, teknologi og AAU-organisationens strategier og mål
  • At være digitaliseringspartner og sikre stærke relationer til AAU-organisationens nøgleinteressenter og have indsigt i organisationens kerneaktiviteter – forskning, uddannelse/læring, innovation/samarbejde og administration/service
  • At have stærke relationer og samarbejde med eksterne interessenter, bl.a. andre universiteter
  • Facilitering af agil co-innovation og ”Customer centric”-tilgange i bl.a. idegenerering – med høj grad af involvering fra AAU-organisationens egne vidensmedarbejdere
  • At have overblik over teknologiske trends med fokus på AAU’s kerneaktiviteter og administration
  • At sikre enterprise-, system- og informationsarkitektur som fundament for effektive og sammenhængende processer, systemer og masterdata
  • At sikre, at application lifecycle management (LCM)-processen kontinuerligt optimerer systemlandskabet, reducerer kompleksitet og frigør ressourcer til organisationen
  • At arbejde med AAU’s ambitiøse digitaliseringsstrategi, dens indhold, udmøntning, mv., herunder opdatering og opfølgning på strategien
  • Facilitering af digitaliseringsporteføljen på tværs af AAU i tæt dialog med ledelse, CoE, ITS og det øvrige fællesområde samt har ansvar sammen med udviklingsafdelingen for projektmodel og -metoder (PMO)
  • At skabe et kompetencecenter for transformative metoder, brugerinddragelse, forandrings- og innovationsmetoder inden for digitale løsninger, som kan understøtte udviklingen af AAU’s kompetencer og evner
  • At have digitalt udsyn med et skarpt øje på digitale muligheder og facilitere omsætningen af disse til konkrete løsninger i samarbejde med brugere og projektejere.

Afdelingen er godt på vej i varetagelse og udvikling af ovenstående opgaver, men indeholder et endnu uforløst potentiale i forhold til det høje ambitionsniveau. Som chef for Digitalisering og Transformation formår du at løfte afdelingen til et næste niveau, bl.a. med din erfaring fra tidligere opbygning af teams med forskellige videnskompetencer, herunder sparring, støtte og udfordring af afdelingens medarbejdere.

Den ideelle kandidat til stillingen har match på:

  • gode lederevner og erfaring som personaleleder
  • er en stærk kommunikator, der med stor energi kan inspirere, engagere og udfordre både medarbejdere, ledelsen og den resterende organisation
  • har gode evner til at navigere i en kompleks politisk organisation - gerne erfaring fra universitetsverdenen
  • er digitalt visionær og har solid indsigt i den digitale dagsorden og digitale muligheder
  • har solid indsigt i forandringsledelse, brugerinddragelse og transformative metoder samt et øje for nye tendenser. Gerne med indsigt i metoder som design thinking, agile projektledelsestilgange, samskabelse, procesoptimering, gevinstrealisering m.v.
  • har indsigt i strategiudvikling og -eksekvering
  • er opsøgende og finder det naturligt at opbygge relationer på tværs af organisationen
  • har en relevant universitetsuddannelse, eksempelvis:
    • Doctor of Philosophy (PhD) - Management Information Systems
    • Master of Science - Information Technology - IT, Communication and Organisation
    • Bachelor - Information Technology - IT, Information Studies
    • Cand.it i IT-ledelse
    • En eller flere fagpakker på uddannelsen Master i IT

Og har gennemført kurser/efteruddannelse inden for eksempelvis:

  • Digital transformation and strategy. Aligning IT operating models with digital strategy
  • Defining architecture roadmaps aligned with digital and business strategy
  • Data management and governance
  • Enterprice and Business architecture (business process management, mapping and capabilities)
  • Architecture governance and principles and modelling - TOGAF®, ArchiMate Practice
  • IT project management (including project execution and architecture governance of projects) – PRINCE2

Stillingens rapportering:
Stillingen har direkte rapport til AAU’s IT-direktør, er medlem af IT-chefgruppen og er koordinator for AAU’s strategiske digitaliseringsudvalg (DSD) og betjener derfor udvalgets formand.   

Løn og ansættesesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i Staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "Ansøg" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer
1091951

Ansøgningsfrist
Sun Mar 08 00:00:00 CET 2020

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder