Jobbet "Digital og skriftlig stærk studentermedhjælper søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Din profil

  • Du er skriftlig velformuleret og hurtig på tasterne
  • Du har erfaring med forskellige IT-systemer, fx. Optimizer/Episerver, Symplify, Google Analytics, Photoshop etc.
  • Du forstår at sætte dig ind i modtagerens situation 
  • Du er struktureret, selvstændig og serviceminded
  • Du er effektiv og god til at overholde deadlines
  • Du er positiv, proaktiv og energisk

Vi tilbyder
Du kommer til at indgå i driften i et travlt kommunikationsteam med seks erfarne kolleger og en leder, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med flere discipliner. Vi forventer ikke, at du kan alt på forhånd, men at du har lyst til at lære og udvikle dig i stillingen.

Selvom der i teamet er mange opgaver, et stort ansvarsområde og et til tider højt tempo, så er tonen uformel og hjertelig. Et fagligt engageret miljø, med plads til en ny kollega, der brænder for kommunikation og kan bidrage med nytænkning og endnu mere godt humør.

Organisationen står overfor at udvikle en ny indholds- og kommunikationsstrategi, og du vil få mulighed for at indgå i processen. 

Derudover bliver dine primære opgaver:

  • Opsætte og udsende nyhedsbreve
  • Redigere og tilpasse indhold til vores onlinekanaler heriblandt medvirke til at producere nyheder til fysio.dk, versionere artikler, nyheder, forskning og analyser til vores sociale medier
  • Supportere foreningens regionale afdelinger i form af kommunikation om arrangementer samt udarbejdelse og opdatering af indhold på deres websider

Det praktiske
Lyder denne stilling som noget for dig, og er du derudover godt i gang med en relevant uddannelse inden for journalistik eller kommunikation, så hører vi gerne fra dig.

Den gennemsnitlige arbejdstid er på 12 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til dit studie, og forventer naturligvis det samme af dig i særligt travle perioder.

Aflønning i henhold til overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og HK. Lønnen er aktuelt 6.285,00 kr. om måneden + 18% pension + 5% særligt ferietillæg.

Send din ansøgning, CV og seneste eksamensbevis snarest muligt. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og besætter stillingen snarest muligt.

Ønsker du at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Digital Marketingskonsulent Heidi Mejlby Hem på 3341 4665 eller hmh@fysio.dk.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder