Jobbet "Digital grafiker - UX" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniørforeningen IDA søger en stærk digital grafiker, til en nyoprettet stilling

Har du passion for at arbejde med at optimere brugerrejser og forbedre den digitale brugeroplevelse? Vil du være med til at sætte nye standarder for Ingeniørforeningen, IDAs digitale tilstedeværelse på tværs af alle vores platforme? Vi søger en digital grafiker / UX'er, der kontinuerligt er med til at forbedre vores brugeres digitale rejser og sikre IDAs grafiske udtryk digitalt.

Vi arbejder indgående med at optimere og udvikle vores digitale kanaler og brugerrejser og har brug for en digital designer, som kan være med til at højne kvaliteten af brugergrænsefladerne og indholdet på vores digitale produkter. Rollen som digital grafiker kræver, at du er struktureret og organiseret og har stort flair for digitalt design i forhold til brugeroplevelsen.

Du vil i dit daglige arbejde være ansvarlig for at udarbejde grafisk materiale primært til vores digitale universer. Arbejdet spænder bredt, fra det løbende arbejde med hands-on udarbejdelse af mockups til optimering af sites, apps, nyhedsbreve, over opsætning af bannere, infografikker, SoMe materiale og videomateriale, til deltagelse i store digitale projekter, hvor du vil være spidskompetencen i forhold til udvikling af den grafiske identitet på vores kanaler. Du skal her arbejde med hele designprocessen, ned til opsætning af wireframes og endelig implementering.

Som digital grafiker bliver du en del af en digital afdeling, der har ansvaret for digital interaktion og markedsføring, herunder også optimering og indholdsproduktion, hvor der løbende er brug for grafiske fortælleformer og video. Du vil have en bred kontaktflade til kolleger i IDA. Du skal derfor trives godt med en meget udadvendt rolle.

Her er, hvad vi leder efter
Din konkrete baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har erfaring fra et bureau, en medie- og kommunikationsvirksomhed eller en anden virksomhed, som arbejder med at engagere brugere og kunder på digitale platforme.

  • Du har en uddannelse som digital designer eller multimedie designer.
  • Du skal have mindst 5 års erfaring med at udvikle grafiske brugergrænseflader og gerne til både PC, tablets og smartphones.
  • Du skal være teknisk stærk i Adobe og Photoshop, da du selv sidder med opgaven fra start til slut, og du dermed skal kunne gøre alt klar til udviklerne.
  • Du har stor interesse for at skabe intuitive og brugervenlige digitale produkter.
  • Du mener, at en digital løsning skal designes til brugeren uanset størrelse og kompleksitet.
  • Du fungerer godt med både at have perioder, hvor du kan fordybe dig i en opgave og perioder, hvor der er fart på.
  • Endvidere kan du lede en designproces, fra den tidlige grafiske strategi til detaljerede interaktioner i implementeringen.
  • Du er dygtig til videoproduktion og det er en fordel, hvis du også har arbejdet med nyhedsgrafik.

Din rolle
Du vil få en alsidig og selvstændig rolle i vores digitale afdeling. Du kommer til at arbejde i et professionelt og engageret miljø. Din rolle bliver at forme det grafiske udtryk i tæt samarbejde med fagspecialisterne, digitale udviklere og redaktion. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med at skitsere og designe løsninger i tæt samarbejde med kolleger.

Vi tilbyder
Vi er ambitiøse og målrettede, samtidig med, at vi prioriterer at have det godt og sjovt med hinanden. Du skal regne med spidsbelastninger og travle perioder, men vi anser det for selvfølgeligt, at arbejds- og familieliv skal kunne balancere.

Vi bor på havnefronten i store åbne lokaler og central beliggenhed - kun fem minutters gang fra Hovedbanegården. Vi har en uformel tone og tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke, fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og ansættelse efter overenskomst med AC-klubben i IDA.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er søndag den 5. november 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder