Jobbet "DGNB-Specialist til Byggeaktiviteter i vækst" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en DGNB-specialist, der forankres på vores hovedkontor i Viby J, men som i høj grad vil have sin daglige gang på de forskellige byggeprojekter, hvor du rådgiver inden for bæredygtighed og er ansvarlig for at opnå den rette bæredygtighedscertificering.

Vær med til at forankre et bæredygtigt mindset på byggeprojekter
I rollen som DGNB-specialist har du en ledende rolle inden for dit fagområde på projektet fra start til slut. Det betyder bl.a., at du står for udarbejdelsen af en handlingsplan til projektteamet, som sikrer, at den rette certificering opnås, og at der er et klart billede af prissætningen af tilpasningerne til projektet. Desuden vil du være tovholder på arbejdet med DGNB og dermed følge op på rådgivere, underentreprenører samt interne og eksterne samarbejdspartnere i forhold til leverancer.

Du vil også aktivt deltage i udviklingen af processer og metodikker for DGNB i Aarsleff-koncernen, således der skabes effektivitet, struktur og ensartethed. Herunder forventer vi også, at du er med til at skabe videndeling om bæredygtighed i Aarsleff.

Du bliver en del af projektteamet
Idet du bliver en del af projektteamet på typisk 3-4 projekter og får en specialiseret faglig rolle, er det vigtigt, at du forstår at indgå i et samarbejde med mange forskellige mennesker med forskellige faglige baggrunde. Dine samarbejdsevner er afgørende for, at vi lykkes sammen med at integrere bæredygtighed endnu mere i alle projektfaser. Samtidig har du en evne til at skabe forståelse og engagement omkring bæredygtighed og inddrage dine kolleger og skabe ejerskab om idegenereringen i forhold til tiltag samt øvrige leverancer på området. I dit samarbejde og dialog med andre vil gennemslagskraft og vedholdenhed være en styrke for dig.

Dit fagansvar i projektteamet betyder, at du får en varieret hverdag, hvor dine arbejdsopgaver udover de nævnte bliver at:

  • bistå i tilbudssager til projekttilpasning og prissætning af DGNB på projekterne
  • bistå bygherren fra de indledende ideer om bæredygtige løsninger til den endelige DGNB-certificering af det færdige byggeri
  • sikre overensstemmelse med ydelsesbeskrivelser
  • overvære projekteringsmøder for at sikre, at der tages højde for bæredygtighed i eventuelle ændringer samt følge op på planen og leverancer fra interessenter
  • bidrage med en risiko- og konsekvensanalyse i forhold til afledte effekter af DGNB på projektet.

Et stærkt fagligt miljø
Du får et tæt samarbejde med vores nye ECO Center og deltager i vores løbende bæredygtige forretningsudvikling på et mere taktisk plan. Dette suppleres af et internt netværk af DGNB-specialister, hvor der er løbende mødeaktiviteter for at sikre faglig sparring og samarbejde på tværs af afdelingerne. Vi støtter dig generelt i din udvikling i specialistrollen.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du er ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller lignende med en bred teknisk forståelse for byggeri og hele byggeprocessen. Du er certificeret DGNB-konsulent med flere års erfaring i DGNB-certificering af projekter og har dermed arbejdet proaktivt med bæredygtighed i byggeprocessen. Desuden lægger vi vægt på, at du:

har en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen, da du møder kolleger på alle organisatoriske niveauer og skal have integreret bæredygtighed som mindset på projekterne
forstår at spotte de indsatser, der er lettilgængelige og generelt er god til at prioritere indsatserne i forhold til økonomisk konsekvens og hvor stor forskel, indsatsen bidrager med
arbejder selvstændigt og er god til at bringe dine kompetencer i spil, da du repræsenterer den faglige specialist inden for DGNB på projekterne.

Vi ønsker som virksomhed at være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet, hvorfor vi også forventer, at du bidrager positivt hertil.

Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte afdelingssekretær Birthe Korgaard på telefon 3045 3478 for at få yderligere oplysninger.

Vi skal have din ansøgning senest søndag den 22. november 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.