Jobbet "DGI Storkøbenhavn søger praktikant til, motions- og eventteam" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dine opgaver
Du får et tæt samarbejde med vores løbe- og eventkonsulenter, som arbejder med at udbyde og udvikle en lang række kurser, events, foredrag og andre spændende arrangementer. Du bliver en del af et stærkt team omkring bl.a. Etape København, DAC Arkitekturløb, Strandvejen 5K og København Rundt på Cykel.  Vi forventer, at du har en faglighed inden for kommunikation og markedsføring samt interesse for idræt og event. Du skal kunne arbejde selvstændigt, være initiativrig og have mod på at påtage dig ansvar.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Markedsføring af arrangementer, Virtuelle events og fysiske events; primært via sociale medier
  • Opsætning af annoncering i Facebook business manager og efterfølgende analyse på effekt.
  • Administrative opgaver
  • Planlægning, afvikling og opfølgning af konkrete kurser og events (primært løb og medarbejdermotion)

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et fantastisk arbejdsmiljø med passionerede medarbejdere og mulighed for udvikling af faglige kompetencer. Vi er vant til at have praktikanter i huset, og du bliver en del af et udfordrende og lærerigt miljø, hvor du kan byde ind med egne idéer og holdninger. Med i stillingen hører adgang til frokostordning, PC og mobiltelefon. Stillingen er ulønnet og timetallet aftales under hensyn til reglerne på det enkelte studie, men er som udgangspunkt 37 timer/ugentligt.

DGI Storkøbenhavn
DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus i en by i konstant forandring. Vi brænder for at skabe stærke, lokale idrætsfællesskaber. Vi har oplevet massiv medlemsvækst i de seneste år og har i dag ca. 600 medlemsforeninger med 210.000 medlemmer i alt.
 DGI Storkøbenhavn dækker geografisk 11 kommuner i hovedstadsområdet.
 Vi er 65 ansatte og har kontor i Vester Voldgade 100 og i BLOX tæt på Københavns Rådhus.

Vi brænder for ”Udvikling i forening”!

Læs mere om at være praktikant hos os på vores hjemmeside ”Praktikant i DGI Storkøbenhavn” HER! 

Ansøgningsfrist og samtaler
Spørgsmål vedrørende praktikstillingen kan stilles til Teamleder Steen Aagaard Walter på steen.walter@dgi.dk  eller tlf. 30 28 52 74.
Send din skriftlige ansøgning senest d. 5 dec. 2021 via den elektronisk ansøgningsformular; klik på ”Send ansøgning”. Samtaler afholdes løbende.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder