Gå til hovedindhold

Vi leder efter en praktikant, som kan understøtte vores projekter omhandlende sundhed og seniorer. Praktikperioden løber fra 1. sep. 2020 til 26 feb. 2021.

Praktikanten vil arbejde tæt sammen med Team Sundhed og Seniorer og får via dette team indsigt i et bredt felt af arbejdsopgaver og udvalgte udviklingsprojekter, som har til formål at øge bevidstheden og afprøve nye tilgange i arbejdet med sundhed. Hovedformålet er at fremme foreningsidrættens viden på sundhedsområdet i de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker i hovedstadsområdet.

Om praktikstillingen
Som sundheds- og seniorpraktikant i DGI Storkøbenhavn vil du få indsigt i de projekter som vi arbejde med, samt få indsigt i beslutningsprocesser på flere niveauer.

Arbejdsopgaverne vil berøre mange forskellige tematiske emner som mental sundhed, fysisk sundhed, røgfri idræt, bolig sociale indsatser, større events etc. Dertil vil der typisk være et samarbejde med flere andre teams i DGI Storkøbenhavn, hvor projektlederne og idrætskonsulenterne har brug for støtte.

Generelt vil opgaverne have karakter af:

  1. Deltagelse i projekter
  2. Skriftlig, mundtlig og praktisk arbejde             
  3. Forberedelse af og deltagelse i møder

Ud over ovenstående vil praktikantens arbejdsopgaver typisk gå på tværs af DGI Storkøbenhavns organisation som en slags stabsfunktion, der kan bruges mange forskellige steder.

I hverdagen vil du blive knyttet op på 2-3 projekter som du følger tæt, og derudover vil du deltage i de ad hoc opgaver, som teamet har.

Viden om sundhed og idræt samt interesse og kendskab til foreningslivets vilkår vil være en fordel, når du skal arbejde i Team Sundhed og Seniorer.

Med i stillingen hører adgang til frokostordning, PC og arbejdstelefon. Praktikstillingen er ulønnet og timetallet er som udgangspunkt 37 timer pr. uge – dog under hensyn til praktikreglerne på det enkelte praktiksted.

Om dig
Vi leder efter en studerende med solidt kendskab til idræt, sundhed og foreningslivet.

Du er sandsynligvis i gang med din kandidatuddannelse inden for idræt, sundhed, idrætssociologi eller lign. Du er god til at samarbejde og interesserer dig for skæve målgrupper. Du skal være en habil formidler både praktisk, mundtligt og skriftligt.

Du trives med ansvar på en arbejdsplads, der er præget af en uformel omgangstone og højt til loftet.

Om DGI Storkøbenhavn
DGI Storkøbenhavn er en paraplyorganisation for ca. 540 idrætsforeninger i hovedstadsområdet. Foreningerne oplever gradvist et stigende medlemstal, som i 2019 lå på ca. 205.000 medlemmer.

DGI Storkøbenhavns medlemstal er fordoblet i løbet af de seneste seks år, og vi oplever fortsat medlemsvækst.

Vi er ca. 60 ansatte og har hovedkontor i Vester Voldgade 100 tæt på Københavns Rådhus – samt adgang til mødelokaler i det nærliggende BLOX.

DGI Storkøbenhavn dækker geografisk 11 kommuner i hovedstadsområdet: Ballerup Kommune, Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rødovre Kommune og Tårnby Kommune.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen sendes senest d. 31. maj 2020.

Spørgsmål og mere information
Spørgsmål kan stilles til Teamleder for Sundhed og Seniorer, Frank Bøgelund Jensen, på fbj@dgi.dk eller på tlf. 21554972.

Ansættelsessamtaler: Der afholdes samtaler med udvalgte kandidater primo juni. Tidspunktet aftales direkte med ansøgeren og DGI Storkøbenhavn.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.