Jobbet "DGI Østjylland - Danmarks kedeligste praktiksted - søger ugidelige kommunikationspraktikanter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi bliver ellevilde, hvis vi kan finde to dygtige kommunikationspraktikanter fra 1. februar 2022.Har du et ønske om en anden startdato, så finder vi nok ud af det – bare rolig. Men det mest optimale er, hvis du bl.a. kan være hos os i juni og juli, så du kan komme med til DGI Landsstævne med 25.000 deltagere.

Hvad skal du lave?
Du får lov til at jonglere med kommunikationen af vores mange idrætter, projekter, events, kurser, camps, stævner og turneringer gennem:

  • Webartikler, pressemeddelelser og andre tekster.
  • Billede- og især videoproduktion.
  • Facebook og Facebook-annoncering.
  • Opdatering og udvikling af hjemmesider.
  • Udarbejdelse af flyers og plakater.

Lidt om dig
Vi forestiller os, at …

  • Du skriver, så læserne taber kæben.
  • Du elsker at lege med sociale medier og video.
  • Du konstant kommer med nye og kreative vinkler på vores hverdag.
  • Du kan lide at tage ansvar og udvikle dig.
  • Du er vild med at prøve dig selv af i marken med et kamera og en mikrofon i hænderne.
  • Dit studie primært handler om kommunikation, medier, markedsføring, journalistik eller noget i den retning.
  • Du måske selv er idrætsaktiv og kender til foreningslivet, men det er absolut ikke et krav.

Hvorfor søge hos os?
Ved at søge hos os, får ... 

  • Du får 45 ultrasociale kollegaer, som vil høre, hvad du har lavet i weekenden. Vær også forberedt på, at du ugentligt inviteres til yoga, padel, fodbold eller et andet socialt arrangement.
  • Du får masser af ansvar og løbende sparring, og vi tilpasser - så vidt muligt - praktikopholdet efter dine interesser og kompetencer.
  • Du kommer ikke til at sidde eller stå ved din computer hele tiden – du har friheden til at tage på opgave ude af huset.
  • Du kommer til at samarbejde med kollegaer, østjyske foreninger og en masse andre.
  • Du skal aldrig hente kaffe for andre - vi ser dig som en kollega, ikke en praktikant.

Praktisk
Du får fast arbejdsplads på DGI Østjyllands kontor, Søren Frichs Vej 42B, 2. sal, 8230 Åbyhøj. Søg (drømme)praktikstillingen inden din studiemakker ved at sende ansøgning og CV til os. Vi læser ansøgninger og indkalder løbende, så tryk send på mailen hurtigst muligt. Vedhæft gerne et par eksempler på artikler, tekster, grafik, video eller andet, du kan prale med.

Spørgsmål?
Kontakt kommunikationskonsulent Eric Engsig på 61 19 22 78 eller eric.engsig@dgi.dk

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.