Har du lyst til at løfte hele kontorets arbejde gennem CI/CD principper og et stærkt DevOps mindset? Brænder du for at understøtte en rækker produkter gennem hele deres livscyklus? Vi søger en DevOps-udvikler, der i tæt samarbejde med vores to tværfaglige scrum teams og gode kollegaer fra DevOps-kontoret  formår at sætte fart på vores rejse mod continuous  delivery.
 
I kontoret Udvikling og Apps leverer vi native mobilapplikationer til hele Skatteforvaltningen. Opgaverne er varierede og spænder fra borgervendte løsninger til interne arbejdsredskaber. Du vil som DevOps-udvikler spille en central rolle i vores evne til kontinuerligt at levere kvalitets-kode i produktion samt sikre, at vi er i stand til at arbejde proaktivt med kvalitet og stabilitet i vores voksende produkt-portefølje. 

Din nye arbejdsplads
Udvikling og Apps er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi er et relativt nyt tværfagligt kontor i vækst og er pt. ca. 20 medarbejdere. Vi arbejder med agil in-house it-udvikling med afsæt i Scrum og med et you build it you run it mindset, så vi også drifter og videreudvikler  de løsninger, vi laver. Vi forventer en hurtigt voksende produkt-portefølje og har derfor et særskilt behov for at effektivisere igangsættelsen af nye udviklingsforløb – herunder etablering af miljøer, CI/CD pipeline, mm. 

Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante produkter, der løfter vigtige samfundsmæssige opgaver. Der er en stærk kultur for at skabe forandringer og udfordre ikke-værdiskabende rammer. Du får en leder, der tror på direkte feedback, og som mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og en positiv tilgang er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles.

Om stillingen
Som DevOps-udvikler har du ansvaret for at understøtte vores portefølje af produkter gennem hele deres livscyklus. Vores pipeline består i dag af GitHub, Jenkins, Artifactory, OpenShift samt App Store og Google Play. Vi har et ønske om at kontinuerligt at kunne levere værdi til vores brugere og arbejder derfor imod en langt større grad af automatisering. Vores evne til markant at reducere time-to-market vil være dybt afhængig af dit arbejde, ligesom du også kommer til at understøtte kvaliteten og stabiliteten af vores eksisterende produkter. Du vil med andre ord spille en afgørende rolle i at vi kan indfri vores ambitioner.

Dine primære opgaver:

  • Videreudvikling af vores CI/CD-pipeline
  • Tæt samarbejde med vores to scrum teams, bl.a. ifbm. igangsættelse af ny produkter
  • Etablering af gode praksisser for monitorering af vores voksende produktportefølje
  • Hjælp med etablering af relevante supportkæder fra sag hos Kundeservice til opgaver i kontorets backlog i Jira 

Om dig
Vi forventer at du har flere års relevant arbejdserfaring med DevOps – herunder bl.a.  udvikling af build scripts og integrationer til relevante API’er. Måske har du allerede hjulpet et eller flere teams med deres modenheds-rejse inden for CI/CD.

Du er kommunikerende og åben omkring dit arbejde og tager ansvar for, at teamet er med i processen. Du er god til at forstå teamets behov og på baggrund af disse identificere initiativer og arbejdsopgaver. Du tager ligesom dine kollegaer ansvar for det samlede produkt og byder ind med din ekspertise og gode energi i det tværfaglige arbejde.

Det er en fordel, men ikke et krav, at have specifik erfaring med at understøtte app-udvikling. 

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Samtaler afholdes løbende, så søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg”. Fristen for at søge jobbet er senest den 1. oktober 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Aske Hven-Jensen på tlf. 2531 8053. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder