Jobbet "DevOps Udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

DevOps Udvikler til dr.dk
Er du træt af rutineopgaver og silotænkning? Ønsker du at arbejde med udviklingen af Danmarks største website – fra ide til udrulning? Tror du på at man opnår bedre resultater ved at dele viden? Eller at små, hyppige releases giver bedre kvalitet og værdi end de store tunge? Og tror du at alting der kan køre på en computer kan automatiseres? Så se her:  
 
I DR er vi i fuld gang med at flytte flere dele af dr.dk i skyen. I DevOps teamet går vi forrest med det gode eksempel. Ved at sikre de bedste værktøjer tilbyder vi en ægte continous deployment pipeline, med alt hvad der hører sig til fra byg, automatiserede tests, opsætning af infrastruktur, udrulning, overvågning, med videre. Vi er agile omkring processen, pragmatiske i forhold til løsningen, men kompromisløse i forhold til sikkerheden. Vores vigtigste opgave er dog at være kulturbærende og sprede DevOps budskabet i en stor organisation.  
 
DevOps holdet er både ungt, ambitiøst og dedikeret. Vi er nystartet i 2017 og vi har travlt: I 2018 forventer vi op mod 500k req/min average load og 19 mio req/min på dr.dk. Samtidig er vi underlagt en forsyningspligt, der sætter helt særlige krav til vores oppetid. Kort sagt: Hvis du har ledt efter en udfordring her til lands, så har du netop fundet den.  
 
Derfor søger vi lige nu en eller flere dygtige kollegaer til holdet. Du kender alt til værktøjerne i vores værktøjskasse og kan desuden supplere med egne værktøjer:   

  • AWS, Azure, Google Cloud, Heroku, OpenStack
  • Docker, Serverless,
  • Travis, Appveyer, Jenkins, TeamCity
  • Selenium, JMeter, New Relic
  • NodeJS, Python, Bash, Powershell,
  • Varnish, IIS
  • PHP, .NET, JavaScript
  • GitHub, Trello, Jira   

Kender du dem ikke helt vil vi gerne høre fra dig alligevel, hvis du er oprigtigt interesseret i DevOps principperne og kulturen. Det vigtigste er at du kan samarbejde med mennesker i en stor organisation, at du er fleksibel og frem for alt villig til at arbejde hårdt for at opnå succes.  
 
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. DR er en familievenlig arbejdsplads og generelt arbejder vi inden for normal arbejdstid og bestræber os på at skabe en fornuftig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. 
 
DR ønsker også at afspejle samfundet og derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder religion og etnisk baggrund til at søge.  
 
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte DevOps-chef Christian Christensen på cch@dr.dk eller 2425 9409.  
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på "Ansøg" øverst på siden.  
 
Ansøgningsfrist er 27. april kl. 12.00. Vi tilstræber at afholde løbende samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder